Lynhurtigt salg: Kongeslot handlet til svimlende millionbeløb

Det oplyser boligsitet Boliga.dk.

Det er ikke bare gået hurtigt, det har også været rigtig dyrt: Hammerslaget på den over 2.590 kvadratmeter store bolig fra 1883 endte på intet mindre end 49,8 millioner kroner.

Liebhavermægleren Ivan Eltoft Nielsen, der stod bag nogle af landets helt store hussalg sidste år, bekræfter salget overfor Boliga, men har ikke yderligere kommentarer til handlen.

Den nye køber kan nu gå i gang med at sætte sit præg på de over 30 værelser og nyde udsigten ud over Gurre Sø.

Knap 25 millioner kroner: Her er Danmarks dyreste rækkehus

Årets næstdyreste salg
Da Gurrehus kom til salg i midten af juni, lød udbudsprisen på 52 millioner kroner.  Et afslag på 2.200.000 kroner resulterede i en underskrift på skødet.

På trods af den lille prisjustering er det stadig det næstdyreste hussalg i 2019 indtil videre, ifølge Boliga.dk.

Det dyreste salg skete tidligere på sommeren, hvor en villa med 12 værelser på Lemchesvej i Hellerup blev solgt for svimlende 53 millioner kroner.

Renæssanceslottet, Gurrehus, har som nævnt huset kongelige, men det har også været ejet af Forsvaret, der brugte det som officersskole. De seneste år har det fungeret som et eksklusivt landsted.

Se Gurrehus Slot på Boliga.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.