10 gode råd til haven i september

Sidst i september skal klipperhøjden på græsplænen sættes op til ca. tre centimeter.

Sidst i september skal klipperhøjden på græsplænen sættes op til ca. tre centimeter.

  1. Så græs. I september er jorden særlig varm og fugtig. Det er et godt tidspunkt at så ny græsplæne.
  2. Beskær hindbær og birke-, ahorn-, valnødde- og kirsebærtræer. Sidste frist for beskæring af disse træer er september. Beskær blommetræer efter høst. Skær de hindbærskud, som har båret hindbær, af helt nede ved jorden. Du kan stadig tage udløbere fra de kraftige jordbærplanter og plante dem på nye rækker. Så har du nye planter de næste 2-3 år.
  1. Høst æbler. Når æblerne slipper let, er det tid for plukning. Sorterne “Rød Ananas”, “Guldborg” og “Discovery” er modne nu og skal spises med det samme.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Ny græsplæne

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan gemmer du havens æbler og pærer

  1. Plant nyt og del dine stauder. September er det ultimative plantetidspunkt for en lang række planter, fx stedsegrønne planter, og løglægning. Få også nye planter ud af dine eksisterende stauder: Grav ældre klumper op og del dem i mindre stykker med spaden. En stor gammel blok af fx dagliljer kan sagtens blive til 5-7 nye, når du sikrer, at der er nogle friske vækstpunkter og skuddannelser, så planten kan skyde videre.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Kedelige stauder? Sådan gør du dem flotte

  1. Så spinat og høst i år. Tilså overskydende jord i køkkenhaven med spinat og høst det senere på året.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: 10 nemme afgrøder til køkkenhaven

  1. Dæk sarte sommerblomster til. Statistisk set er der risiko for årets første nattefrost sidst på måneden på udsatte steder. Hav evt. plastik parat til overdækning af sarte sommerblomster om natten.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan overlever dine eksotiske planter om vinteren

  1. Saml og tør dine frø. Når frø modner på de planter, som du ønsker at formere til næste år, skal du samle frøene og lægge dem til tørre, inden de lægges i papirsposer.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan høster du frø fra dine planter i haven

  1. Sæt græsklippehøjden op. Sidst i september sættes klippehøjden på græsplænen op til ca. 3 cm. I oktober slås græsset normalt de sidste gange.
  2. Fjern mest muligt ukrudt. Hvis du fjerner større samlinger af ukrudt nu, får du det meget lettere til foråret.
  3. Saml æg fra dræbersnegle. Mindsk antallet af dræbersnegle i haven til næste sæson ved at samle dræbersnegleæg. Dræbersnegle lægger æg fra august til november, og en enkel snegl kan lægge op til 400 æg på en sæson. Æggene er 3-4 mm lange og er mælkehvide eller har en orangefarvet overflade i begyndelsen, mens ældre æg ofte er gullige. Dræbersnegleæggene ligger ofte i klumper på 20-30 styk. De findes typisk på jorden eller i små sprækker i jorden, under brædder og trærødder, i kompost- eller grenbunker eller i drivhuset, typisk under flamingokasser og krukker. Saml snegleæggene i en pose, bind knude på den og smid den i skraldespanden. Du kan også hælde kogende vand over dem.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Saml snegleæg i september og få færre dræbersnegle næste år

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.