Juicekonge sender rekordlejlighed på markedet

Men når man bevæger sig i boligmarkedets helt, helt, helt øverste luftlag – som Joe and the Juice-stifteren Kaspar Basse – er konkurrencen om pladsen blot med sig selv.

Oprindeligt hed udbudsprisen på Basses 464 kvadratmeter store lejlighed i det indre København nemlig 50 millioner kroner, hvilket ifølge oplysninger fra Boliga.dk placerede lejligheden som landets dyreste.

Nu er prisen justeret, så den eksklusive lejlighed står til 45 millioner kroner – men det ændrer altså ikke på, at kvadratmeterne stadig udgør landets absolut dyreste lejlighed.

Lejligheden er til salg hos liebhavermæglerfirmaet Siesbye Kapsch, der i deres salgsopstilling beskriver adressen som en “elegant drømmebolig i international topklasse”.

Det er blandt andet tekstiler fra Venedig, møbler, der er originalt fremstillet af engelske snedkere, og franske antikviteter – foruden speciallavede skabe og særligt udvalgt marmor, der er med til at trække prisen på den store københavner-lejlighed helt op.

Dertil kommer naturligvis beliggenheden i Frederiksstaden – midt mellem Dronningens Amalienborg og Kongens Nytorv og under 200 meter fra den mondæne Sankt Annæ Plads med den nærmeste filial af Juice-imperiet.

Abracadabra, solgt! Tryllende komiker lukker handel på millionvilla

Masser af rekordhandler
Boliga.dk kunne i efteråret 2018 afsløre, at et lejlighedssalg var gået igennem til 28,5 millioner kroner – hvilke gjorde handlen til den dyreste af sin slags, der nogensinde er foretaget i landet.

I år gjorde både Aalborg og Aarhus kunsten efter – og slog rekord på hver deres breddegrader med lejlighedssalg til 17,3 og 20 millioner kroner.

De tre lejligheder rummer mellem 220 og 420 kvadratmeter.

Se Kaspar Basses palæ-lejlighed på Boliga.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.