Så lidt skal du af med: Her er Danmarks billigste hus til salg

Et hus har nemlig netop meldt sig under til salgsfanerne på det danske boligmarked – og billigere fås det simpelthen ikke for øjeblikket.

Huset har landets laveste udbudspris, der blot lyder på 95.000 kroner. Det oplyser boligsitet Boliga.dk.

Udbudsprisens beskedne størrelse skyldes nok, at der skal en kærlig hånd – af den store håndværkerslags – til for at gøre den 80 kvadratmeter store ejendom beboelig igen.

Alternativt kan man ifølge Mikkelsens Ejendomskontor, der har huset til salg, bygge noget helt nyt på grunden, der ligger i Roager – 12 kilometer fra Danmarks ældste by, Ribe.

Forskellen er enorm: Her er Danmarks dyreste og billigste veje

Kvadratmeterpris i den helt lave ende
Selv om de sydlige dele af landet traditionelt ikke trækker boligmarkedets højeste kvadratmeterpriser, ligger den gennemsnitlige udbudskvadratmeterpris for Danmarks for øjeblikket billigst udbudte hus markant under gennemsnittet for området.

Ifølge tal fra Boliga.dk lød den gennemsnitlige udbudskvadratmeterpris for huse i Esbjerg Kommune, som Roager hører under, på godt 13.750 kroner* – mens det billigste hus altså er udbudt til salg for 1.187 kroner pr. kvadratmeter.

Lolland Kommune er det sted i landet, hvor husene samlet set er udbudt til salg med de laveste kvadratmeterpriser. Her har mæglerne i gennemsnit sendt kvadratmeterne på markedet til 5.585 kroner pr. styk.

Omvendt ser det ud blandt husene i Frederiksberg Kommune, der har landets højeste gennemsnitlige kvadratmeterpriser. 58.977 kroner skal du af med pr. kvadratmeter for at få fingrene i kommunens villaer.

Se Danmarks billigste hus på boliga.dk

*Boliga.dk har opgjort den gennemsnitlige udbudskvadratmeterpris for villaer og rækkehuse til salg 1. august 2019. 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.