10 nemme råd til at holde på varmen

Uldne sokker hjælper dig med at holde varmen.

Uldne sokker hjælper dig med at holde varmen.

Træk gardinerne og persienner for om aftenen og natten – det er med til at forhindre varmtab fra vinduerne. Træk gardiner og persienner fra om dagen, så den sparsomme sol kan bidrage til varmen i rummene.

Hold nogenlunde ensartet temperatur i huset. Det kan føles som træk i huset, hvis nogle rum er meget koldere end andre, og hvis den varme luft trænger ind i de kolde rum, kan det skabe kondens og risiko for skimmelsvamp.

LÆS OGSÅ: Fugt i soveværelset

Flyt sofaen væk fra radiatoren. Når en sofa eller andre møbler står lige foran en radiator, giver radiatoren mindre varme, og varmen har svært ved at fordele sig ud i rummet. Der bør være en afstand på 15-20 cm mellem radiator og sofa/møbel.

Supplér med varme fra en elradiator. Når temperaturen falder meget drastisk, kan det være svært at opretholde en god temperatur. Dérfor kan du evt. supplere med varmen fra en elradiator.

LÆS OGSÅ: Den oliefyldte el-radiator er en effektiv varmespreder

Brug et tæppe, tykke sokker eller vame sutsko. Hvis du fryser om fødderne, kan det føles meget kolderne.

LÆS OGSÅ: Hvordan undgår du, at der bliver fodkoldt?

Luft ud hyppigere, men mere kortvarigt, når det er rigtig koldt – så sænkes temperaturen indenfor mindre. Luft ud med gennemtræk 2-3 minutter fem gange om dagen frem for de normale 5-10 minutter to-tre gange om dagen. Sluk varmen imens.

LÆS OGSÅ: 10 gode råd til udluftning om vinteren

Drop den automatiske natsænkning af temperaturen på dit oliefyr eller gasfyr, når det er bidende koldt. Du kan også justere den, så den sænker temperaturen til 20 grader i stedet for 18 grader om natten.

Hasp vinduet både oppe og nede. Mange glemmer eller undlader at sætte begge hasper på vinduet igen – derved slutter vinduet ikke tæt og megen varme ryger ud gennem den øverste del af vinduet.

Test om dit vindue slutter tæt til karmen med papirstrimmel-testen:

  • Åbn vinduet og sæt en papirstrimmel i klemme mellem vinduet og karmen, og luk så vinduet igen.
  • Træk strimlen ind mod dig selv.
  • Hvis strimlen yder meget modstand, og måske endda går i stykker, når du river, er vinduet ret tæt.
  • Smutter den derimod ud meget let, slutter dit vindue ikke tæt nok til karmen, og derved får du kulde og træk i din bolig.

Læg et tæppe eller andet for vinduer og døre, hvor det trækker. Den bedste løsning er dog at montere nye tætningslister, men det er lidt større arbejde.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan skifter du let tætningslister

Hvis kulde og træk et generelt og større problem, kan du bl.a. i nedenstående artikel læse mere om, hvad du kan gøre for at afhjælpe problemerne.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Generelt om efterisolering

Skimmelsvamp: Sådan ved du, at du har et problem

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.