Rekordmange nye boligejere: Få styr på skel og undgå nabostrid

Flere og flere flytter i villa og rækkehus i Danmark, og de lave renter giver gode muligheder for potentielle førstegangkøbere.

Ifølge nye tal fra Boligsiden blev der i de første otte måneder af 2019 solgt 30.600 villaer og rækkehuse i Danmark – en stigning på 85 procent i forhold til samme periode i 2011.

Sådan gør du rengøringen nem og sjov

Hos Danmarks største landinspektørfirma, LE34, oplever man imidlertid, at mange nye boligejere i købssituationen ikke har haft øje for skelgrænser, servitutter og andre forhold, der kan få konsekvenser sidenhen.

– På boligsider kan man se en boligs matrikelkort online, men det er nødvendigt at være særligt opmærksom, for kortene er ofte unøjagtige, og de kan være mere vildledende, end de er vejledende. De gamle håndtegnede matrikelkort kan have 200 år på bagen, og mange er manuelt blevet tegnet om ad flere omgange. Derfor er unøjagtige kort blevet digitaliseret, fortæller Sune Iversen, der er landinspektør hos LE34, og pointerer:

– Hvis ikke man undersøger ejendommens skel, kan man risikere, at en del af garagen står på naboens grund, at den ønskede tilbygning ikke kan blive en realitet, eller at naboen har vundet hævd over noget af ejendommen.

Må du tisse op ad hækken ind mod naboen?

Undgå nabokrig: De 5 værste ting, du kan sige til naboen

3 gode råd

For ikke at starte naboskabet med stridigheder over ukorrekte skel og ejendomsgrænser eller andre uønskede overraskelser anbefaler landinspektøren følgende råd til kommende husejere.

  1. Hvor går skellet?

Undersøg, om matrikelkortet viser de rigtige skel. Skellet er især vigtigt, hvis du skal etablere hegn eller hæk eller lave tilbygninger tæt på naboens grund.

Hvis der er tvivl om, hvor skellet går, kan en landinspektør afsætte det gennem opmåling og analyse af gamle matrikelkort. Et ukorrekt matrikelkort kan også være udtryk for, at naboen har vundet hævd på en del af ejendommen.

Har en kommende nabo anvendt en del af din grund i mere end 20 år, kan personen nemlig have vundet ejendomsretten over dette område, som du ellers lige har købt.

Må naboens hæk vokse ud på fortovet?

  1. Servitutter

Næsten alle boliger har en tingbogsattest, der viser eventuelle servitutter, der er begrænsende rettigheder over boligen eller grunden.

Det er en god idé at orientere sig heri inden et boligkøb, for måske må du ikke plante et træ eller lade hækken vokse, fordi det kan gå ud over naboens udsigt.

Det kan også være, at der går en ledning under grunden, som sætter en stopper for en tilbygning.

  1. Tjek efter offentlige byggeprojekter

Det er en god idé at tjekke kommunens lokalplan og undersøge, hvorvidt der planlægges byggeprojekter i nærheden af din grund – det kan både påvirke grundens værdi og være til gene for beboere.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.