Stjernepar sætter Vesterbro-lejlighed til salg

Det er nemlig det kunstneriske ægtepar Louis Samson og Sarah-Sofie Torp Boussnina-Myhre, der henholdsvis er kendt som en del af bandet Julias Moon og som skuespillerinde, der sælger deres 90 kvadratmeter store lejlighed på Vesterbro i København.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Lejligheden fordeler sig på tre værelser og detaljer som rå murstensvægge, et walkincloset og en af danskernes foretrukne fornødenheder: en altan. 

Sommerhus til salg: Popstjerne sænker prisen

Populært, dyrt område
Sanger- og skuespillerparret overtog lejligheden i 2016 – samme år som de blev gift. Nu – tre år senere – kan du altså erhverve dig boligen for lige knap 4,6 millioner kroner, hvilket kan omregnes til en kvadratmeterpris på godt 51.000 kroner.

Vesterbro er da også et af de områder i Hovedstaden, hvor ejerlejlighederne ifølge tal fra Boliga.dk bliver handlet til de højeste priser.

I årets første halvår blev lejlighederne i gennemsnit solgt til en kvadratmeterpris på 44.800 kroner i bydelen, hvilket kun er overgået af Frederiksberg, København K og helt i front Nordhavn.

Sarah-Sofie Torp Boussnina-Myhre har medvirket i flere populære tv-serier og film, deriblandt “Lærkevej”, “Fasandræberne” og “1864″.

Ægtemanden, Louis Samson Boussnina-Myhre, var sanger i hedengangne band Julias Moon, der altså blandt andet stod bag monsterhittet “Lipstick Lies”.

Se lejligheden på Boliga.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.