Har du råd nu? Danmarks dyreste sommerhus er sat 8,5 millioner kroner ned i pris

Men nu har den historiske sommervilla fra 1912 afveget pladsen: Prisen har nemlig fået en seriøs nedjustering på hele 35 procent – eller hvad der svarer til en rabat på 8,5 millioner kroner.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Da det 264 kvadratmeter store hus udenfor Skagen kom på markedet tilbage i oktober sidste år, lød udbudsprisen på 24 millioner kroner, men nu skal du altså “blot” smide 15,5 millioner for at overtage huset med den vilde beliggenhed midt i klitter og marehalm. Sommerhuset ligger helt for sig selv ude på Grenen – hvor der kan opleves nordlys og morild.

Udbudsprisen giver en kvadratmeterpris på lige omkring 58.700 kroner.

Skagen er da også et af de dyreste steder, man kan komme i nærheden af, når man er på sommerhusjagt. Sidste år betalte sommerhuskøberne i Skagen-postnummeret således i gennemsnit 24.000 kroner pr. kvadratmeter – hvilket placerer det traditionelle ferieområde blandt landets ti dyreste feriebyer.

Sommerhusmarkedet i hopla: Stigende antal ferieboliger sælges til overpris

Ny villa i toppen
Man skal i sagens natur også have fat i den helt store pengepung, hvis man vil købe den bolig, der nu har indtaget pladsen som Danmarks dyreste sommerhus.

Huset er bygget i 2011 og ligger på Rungsted Strandvej ud til Øresund nord for København – et område der modsat Skagen ikke typisk byder på sommerhuse.

Men ikke destomindre er det her, Danmarks nu dyreste sommerhus har adresse. Ejendommen koster 23,9 millioner kroner, hvilket giver en kvadratmeterpris på lige over 83.500 kroner.

Kvadratmeterprisen ligger således en hel del over de salgskvadratmeterpriser, sommerhusmarkedet ellers har budt på i år.

Her placerer tradtionelle feriebyer som Tisvildeleje, Hornbæk og Liseleje sig helt i front med gennemsnitlige salgskvadratmeterpriser på mellem 30.000 og 40.000 kroner. Det viser tal fra første halvår, som Boliga.dk står bag.

Ferieboligen, der nu kan snige sig op på pladsen som landets næstdyreste sommerhus, ligger da også i det eksklusive Tisvildeleje på Sjællands nordkyst.

Her er der tale om et sommerhus på 165 kvadratmeter fra 1911, som du kan erhverve dig for 23,5 millioner kroner.

Se sommerhuset på Grenen på Boliga.dk

Se Danmarks dyreste sommerhus på Boliga.dk

Se det næstdyreste sommerhus på Boliga.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.