Din fjernvarme er stadig kun lysegrøn

61 procent af fjernvarmen kommer i dag fra vedvarende energikilder, men målet er, at al fjernvarme skal være grøn i 2030.

61 procent af fjernvarmen kommer i dag fra vedvarende energikilder, men målet er, at al fjernvarme skal være grøn i 2030.

De kolde morgener er det tillokkende at blive inde i varmen og måske endda skrue lidt ekstra op på termostaten, så det bliver lidt mere behageligt.

For to tredjedele af danskerne sætter et lille skru på termostaten en kædereaktion i gang, der sker under jorden i de over 60.000 kilometer rør, som fragter varmt vand frem og tilbage til husene i fjernvarmenettet. 

For fjernvarmen har været en del af danskernes hverdag siden starten af 1900-tallet, og hos mange er den så indgroet en del, at vi ikke skænker den mange tanker. 

I dag er 64 procent af de danske husstande på fjernvarmenettet, og 3,6 millioner danskere lever med fjernvarme i radiatorerne. 

Men i disse klimatider kan fjernvarmeteknologien ved første øjekast virke lidt uhensigtsmæssig, for hvordan påvirker det miljøet, at et så stort system sender varmt vand i rør rundt i hele Danmark? 

Svaret er, at det i den grad påvirker miljøet – og det er til den grønne side. 

– Fjernvarmesystemet er en af nøglerne til, at vi kan skabe et vedvarende og effektivt system i Danmark, siger Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

Energistyrelsens seneste opgørelser viser, at 61 procent af fjernvarmen er baseret på grøn energi. Og lægges affaldsforbrændingen til den grønne del, er tallet 69 procent. Dermed har vi taget et godt skridt på vejen mod en fjernvarme, der kun produceres af vedvarende energi og derved er CO2-neutralt. 

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Nu stiger prisen for mange danskere: Tjek din fjernvarmepris

Er fjernvarme miljøvenligt?
Det forventes, at det mål kan nås i 2030, men indtil da er der stadig nogle store klimasyndere i brug, der sørger for, at vi har varmt vand i haner og radiatorer. Eksempelvis bruges der i Aalborg, Esbjerg og på Fyn stadig kul til at producere noget af varmen, og det fortsætter de næste fem-otte år. I alt fremstilles godt 10 procent af fjernvarmen med olie og kul, mens godt 18 procent bliver fremstillet på naturgas. 

Fjernvarmeselskaberne er fokuserede på den grønne omstilling, og det kommer til at ændre på den måde, fjernvarmen og el er blevet produceret på kraftvarmeværkerne i mange år, forklarer udviklingschef i brancheforeningen Dansk Fjernvarme Kim Behnke.

– I mange år har vi produceret både varme og el på de samme kraftvarmeværker, men det er ikke længere hensigtsmæssigt, fordi vi producerer så meget strøm med vindmøller. Derfor kan vi nu udfase kulværkerne, ligesom naturgaskedlerne fra 2030 hovedsageligt vil blive brugt, når der er spidsbelastning på fjernvarmenettet, forklarer han.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Tilslutningspligt: Er du tvunget til at få fjernvarme?

Forbrugere vægter pris over miljøhensyn
Der er stadig et stykke vej til, at fjernvarmen kan blive helt grøn. Men det er heller ikke det vigtigste, mener danskerne. 

Netop miljøvenligheden vægter husejerne ret lavt i en YouGov-undersøgelse, hvor Videncentret Bolius har spurgt 1.019 husejere om deres opvarmningsformer. Her svarer de, at pris betyder klart mest for deres valg, mens kun 13 procent vægter miljøvenligheden højest, når de vælger opvarmningsform til deres hjem.

Alligevel er den grønne omstilling synlig flere steder i landet. I Silkeborg er mere end 156.000 m2 blevet dækket med et solfangeranlæg, som – når solen skinner – bruges til at producere varmt vand. Det er især den teknologi, som Kim Behnke fremhæver som fremtiden i fjernvarmebranchen. 

I Silkeborg kan solfangeranlægget dække en femtedel af varmebehovet i byen, men det har også en stor udfordring. Når solen skinner kraftigst i Danmark, har vi ikke brug for ret meget varmt vand. Derimod er der i de grå vintermåneder brug for meget varme.

Derfor har branchen arbejdet med at finde en løsning på, hvordan de kan lagre energien, forklarer Kim Behnke.

– Vi kan gemme varme i fjernvarmerørene i vejen i 4-5 timer, eller vi kan gemme det i tanke, hvor det holder varmen i 4-5 dage. Men for at kunne udnytte solvarme skal vi kunne udnytte sommerens sol til at lave varme om vinteren. Det kan vi ved at lave et damlager, hvor vi gemmer varmen i en sø, der er isoleret med plastik i bunden og et plastiklåg. Så kan vi gemme varmen i fire-fem måneder, siger han. 

Vejen til målet om CO2-neutral varme handler om at udnytte alle de teknologier og energikilder, der findes i Danmark. Og her kommer både halmmarker, undergrunden og byens fabrikker i spil.

– Vi forventer også at bruge mere genbrugsvarme fra industrien, som i stedet for at blive sendt ud til gråspurvene kan hjælpe med at skabe varme i radiatorerne, siger Kim Behnke og fortsætter:

– Generelt er der mange muligheder for at lave fjernvarme med sol, overskudsvarme, varmepumper, geotermi, halmværker og biomasse. Der vil også i fremtiden blive anvendt forskellige teknologier, alt efter hvor i landet varmen bliver produceret.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.