Stjernepars hus solgt på rekordtid

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Den mere end 200 kvadratmeter store villa kom på markedet i november sidste år for 4.595.000 kroner: 48 timer og et afslag på 160.000 kroner efter var det solgt.

Parret købte selv det arkitektegnede 50’er hus med syv værelser for 3,5 millioner kroner i sommeren 2018. Men her halvandet år efter kan de altså vinke farvel til adressen i Helsingør med en gevinst på lige under én million kroner.

Aqua-stjerne sælger lejligheden i Ørestad pga. lykkelige omstændigheder (via minby.dk)

Langt under gennemsnittet
Det var ikke lang tid musikerens og balletdanserens hus nåede at tilbringe udbudt til salg på det offentlige danske boligmarked, men en salgstid på to dage er da heller ikke normen i den nordsjællandske kystby.

Ifølge tal fra Boliga.dk tog det i 2019 i gennemsnit 119 dage at sælge en villa i Helsingør Kommune.

Hvad det næste boligeventyr bliver, melder historien ikke noget om. Dog fortalte parret til Ekstra Bladet, da huset blev udbudt til salg, at de flyttede for at komme tættere på arbejdet i København.

Silas Bjerregaard Lassen var forsanger i det danske band Turboweekend. Og har derudover deltaget i det populære tv-program “Toppen af poppen” på TV 2.

I 2016 giftede han sig med balletdanser, skuespiller og model Cecilie Lassen, som har danset for Den Kongelige Ballet. Sidenhen har hun blandt andet været dommer i tv-programmerne “Danmark har talent” og “Danmarks næste topmodel”.

Se boligens tidligere salgsoptilling på Boliga.dk

Se huse til salg i Helsingør på Boliga.dk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.