Forskere: Du vasker dit tøj forkert

De fleste af os bruger højere temperaturer og vasker tøjet længere, end vi virkelig behøver.

Men hvis du bruger kortere og koldere vaskeprogrammer, hjælper du både dit tøj og miljøet.

Sådan lyder budskabet fra britiske forskere fra University of Leeds efter et nyt studie. Det skriver forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Resultatet kommer ikke bag på en forsker fra det norske universitet OsloMet.

»En vask på 30 grader kan blive renere end en vask på 40 grader, hvis man bruger et bedre vaskemiddel,« siger ph.d. Kirsi Laitala til forskning.no ifølge Videnskab.dk.

Hun forsker i teknologi og bæredygtighed på Forbruksforskningsinstituttet SIFO på OsloMet.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvor ofte skal man gå i bad?

I det nye studie sammenlignede de britiske forskere en vask på 30 minutter ved 25 grader med en vask på 85 minutter ved 40 grader.

De brugte en ganske almindelig vaskemaskine, som man kan finde i engelske hjem, og Ariel-vaskemiddel. Tøjet blev vasket 16 gange.

Derefter udførte de tests af tøjet og analyserede vandet fra vaskemaskinen.

Ved køligere og kortere vaske så forskerne, at:

  • Skjorterne tabte mindre farve
  • Tøjet smittede mindre af på andre beklædningsstykker
  • Markant færre mikrofibre havnede i vaskevandet

Læs mere på Videnskab.dk: Må man koge vand to gange?

Kirsi Laitala mener ikke, at der i praksis er stor forskel mellem at vaske ved 25 og 30 grader. I mange lande er det faktisk almindeligt at vaske tøj i koldt vand.

Han påpeger alligevel, at vi skal huske at vaske ved høj temperatur en gang imellem for at forebygge, at bakterierne begynder at hobe sig op i vaskemaskinen.

»Måske er det ikke engang nødvendigt at vaske tøjet, som egentlig ikke er så beskidt. Måske kan vi nøjes med at lufte det eller fjerne pletterne i stedet for at vaske det hele. På den måde begrænser vi udslippet af mikrofibre,« siger hun til forskning.no ifølge Videnskab.dk

Læs mere på Videnskab.dk: Skal underhylere vaskes ved 40 eller 60 grader?

Man skal dog også tage højde for, at der er en mulig interessekonflikt forbundet med studiet.

Forskerne samarbejdede med eksperter fra det amerikanske multinationale selskab Proctor and Gamble, der producerer og markedsfører et stort udvalg af husholdningsartikler – herunder Ariel-vaskemidlet.

Det betyder, at Proctor and Gamble ikke bare har finansieret forskningen, men også taget del i den.

Både forskerne og eksperterne fra Proctor and Gamble har inkluderet  en såkaldt ‘Declaration of competing interest’ (på dansk: ‘Erklæring om  konkurrerende interesser’) i studiet.

Fordi Proctor and Gamble producerer en række forskellige vaskemidler, er der i teorien risiko for, at virksomhedens økonomiske interesser kan påvirke forskningsresultaterne.

Så klamt er dit lagen, og så ofte bør du vaske det

Andre artikler på Videnskab.dk:

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Forskere: Sådan ændrer du vaner og sænker energiforbruget i dit hjem

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.