Børnepsykolog: Derfor bør dit ældste barn have det største værelse

De ældste børn står forrest i køen, når der skal fordeles værelser. I hvert fald er det oftest det ældste barn, som får det største værelse, viser en ny undersøgelse foretaget for Videncentret Bolius af YouGov.

Hver tredje svarer, at det ældste barn i familien har det største værelse, mens det er under hver sjette, som svarer, at det yngste barn har det største værelse.

Tine Nielsen er arkitekt og redaktør hos Spørg Bolius. Hun mener, der er en ret naturlig forklaring på, at det oftest er det ældste barn, som får det største værelse.

– Det handler jo helt banalt om, at det er det ældste barn, der først har behovet for at have sit eget værelse. Det vil jo helt naturligt være dem, der begynder at sidde på værelset med lektierne eller have kammerater med hjemme, mens de yngre søskende måske stadig foretrækker at lege i stuen tæt på forældrene, siger hun.

Børnepsykolog Margrethe Bruun Hansen er enig. Det ældste barn vil i sagens natur altid være lidt foran og vil derfor hele tiden være den, der har det største behov.

– Der er en naturlig logik i det. Det er også den ældste, som får den nye cykel, som nummer to så må arve. Den ældste vil altid være nogle skridt foran og vil derfor være den, der har mest behov for det store værelse, siger hun.

Det kan virke uretfærdigt, men behøver ikke nødvendigvis være det.

– Man skal huske, at den lille aldrig har prøvet andet, så som regel er der også en accept af ”tingenes tilstand” eller det vilkår. Børnene skal føle sig elsket og set lige meget – men det kan gøres på mange andre måder, end hvem der får det største værelse, understreger Margrethe Bruun Hansen.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Sådan indretter du børneværelset

Lad det naturlige hierarki bestå
Faktisk anbefaler psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard også, at man ikke piller for meget ved det naturlige hierarki, der er mellem søskende.

–  Man skal passe på at forstyrre den naturlige rangordning, der er mellem søskende. Så i mange familier vil der formentlig slet ikke blive sat spørgsmålstegn ved den fordeling, og så er der ikke nogen grund til at italesætte det, siger hun.

Samme tilgang har Margrethe Bruun Hansen.

– Man skal kun åbne diskussionen om værelsesfordeling, hvis det er noget, børnene italesætter. Der er ingen grund til at trække en turnusordning ned over hovedet på børn i retfærdighedens navn, medmindre børnene selv efterspørger det. Langt de fleste børn foretrækker trygheden i det velkendte, siger hun.

I stedet kan man sætte fokus på at lade barnet få indflydelse på indretningen af værelset.

– Lad barnet selv vælge f.eks. tapet eller køjeseng. Hvad der nu skal til for, at barnet børn føler, at værelset afspejler deres personlige ønsker, anbefaler Margrethe Bruun Hansen.

LÆS OGSÅ: Må børn selv bestemme farven på deres værelse?

Snak behov frem for retfærdighed
Størrelsen er da heller ikke den eneste faktor, der spiller ind, når der skal fordeles værelser i huset, viser undersøgelsen.

Måske er det lettest, at de helt små børn har værelset tættest på forældrenes soveværelse, fordi de ofte vågner om natten.

Det kan også være, teenageren bliver placeret for enden af fordelingsgangen, så resten af familien slipper for at høre på høj musik.

Men det er faktisk kun otte procent, der angiver behov eller beliggenhed som begrundelse for fordelingen af værelser.

Men I det hele taget kan det være en god idé for familier at flytte fokus fra millimeterdemokratiet, hvor alle skal have det samme, mener Camilla Carlsen Bechsgaard.

– Det kan være en god øvelse for både børn og voksne at dreje snakken hen på fokus på behovsfordeling, frem for at alle får lige meget. Det kan jo godt være, storesøster har behov for et værelse, hvor der er plads til at hygge sig med veninderne. Eller omvendt, at det faktisk giver mening, at lillebror får plads til sin LEGO-samling, mens storebror kan indrette sig på mindre plads med sin PlayStation. Det er en sund snak at have i familien, også når det kommer til andre ting end værelsesfordeling, siger hun.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Hvornår har børn behov for eget værelse?

Tilpas boligen
Tæt ved hver tredje svarer i undersøgelsen, at børnene i familien har lige store værelser. Tine Nielsen fra Videncentret Bolius ser da også en tendens mod større fokus på at skabe gode, store børneværelser i boligen.

– I dag er man måske lidt mere villige til at flytte en væg eller rykke ud af forældresoveværelset for at skabe gode vilkår for børnene end tidligere. Der er i dag mere fokus på børneværelset som opholds- og aktivitetsrum, og det stiller nogle andre krav end tilbage i 70’erne, hvor børneværelset måske mere havde karakter af et kammer med en seng og et skrivebord, siger hun.

Gennem sine mange år som pædagog og børnepsykolog har Margrethe Bruun Hansen også bemærket et øget fokus på retfærdighed gennem tiden.

– Der er i dag mere opmærksomhed på en lige fordeling uanset, hvor man er i søskenderækken. Men det er jo ikke altid, familien har den mulighed, og det behøver altså heller ikke være et traume for børnene, hvis det bliver håndteret rigtigt.

LÆS OGSÅ HOS BOLIUS: Indeklima på børneværelset

Artiklen er skrevet af Videncentret Bolius

Videncentret Bolius er ejet af Realdania, er ikkekommercielt og sælger hverken produkter eller tjenester.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.