Er du en god nabo?

Fyr den bare af, og fest hele natten! Danskerne har fundet tolerancen frem, når det gælder forholdet til de omkringboende. For vi vil gerne det gode naboskab. Det viser en stor undersøgelse med 1.8 deltagere, som YouGov har foretaget for Codan.

3 procent af alle deltagere i undersøgelsen har det fint med, at naboen spiller høj musik hele natten til en havefest fredag eller lørdag aften, og blot 11 procent synes, at der skal være ro inden 23.3. Det er der ifølge en ekspert i naboskab og relationer en ganske naturlig forklaring på.

»Støj er ikke bare støj. Det kommer an på, hvilken støj der er tale om, og hvordan du har det med din nabo. Hvis I hjælper hinanden i det daglige, og du i øvrigt kan lide den person, der bor ved siden af dig, er de fleste meget tolerante,« siger antropolog Tine Sønderby, der har lavet flere undersøgelser om naboskab.

Læs resten af artiklen her (e-paper)

God tid til at aflevere ting tilbage

Og den gode nabo står ikke og tripper for at få rivejernet, trappestigen eller køkkenvægten hjem igen. 43 procent af alle danskere mener, at naboen har en uge til at levere lånte ting tilbage, mens blot 22 procent mener, at det bør ske inden for to dage.

Der er nemlig ikke noget værre end at træde hr. Svendsen over tæerne og risikere, at indkørslen bliver fremtidig skueplads for olm skulen ved at være alt for emsig.

»Det øjeblik, man udveksler noget med nogen, er jo et tegn på, at man har en relation til hinanden. Og derfor har man det også fint med, at naboen beholder det i noget tid,« lyder forklaringen fra Tine Sønderby.

Et naboskab er dog ikke blot et naboskab, der er enten godt eller skidt. Ifølge Tine Sønderby er der mange forskellige niveauer.

»Det er et tegn på godt naboskab, når man kan låne ting af hinanden, og den slags udvikles hen ad vejen. Man går jo ikke ind til en ny nabo og beder ham grave hele ens have op og lægge nye bede. Det starter i det små, og hvis man fungerer godt sammen, kan tjenesterne vokse med tiden,« siger hun.

Bør tjekke huset dagligt

Ét sted, hvor man stiller store krav til sin nabo, er, når det gælder overvågning af hjemmet, hvis man er bortrejst.

31 procent af alle danskerne mener, at naboen bør tjekke huset dagligt, hvis der er lavet en aftale om, at der bliver kigget lidt efter, mens den anden er bortrejst.

26 procent mener, at naboen bør kigge ind hver anden dag, og blot 8 procent er tilfredse med, at det sker to gange over en periode på 14 dage.

Hvis naboen virkelig er så grundig med overvågningen, vækker det glæde i forsikringsbranchen.

»Jeg håber, at naboer faktisk lever op til hinandens ønsker om, hvor ofte man skal tjekke hinandens bolig, når den ene nabo er på ferie. For det er noget af det mest præventive i forhold til at undgå indbrud, når man er væk; altså at naboen kigger efter og flytter lidt på tingene, så huset ikke ser så forladt ud,« siger pressechef i Codan Peter Høyer.

Han har netop igangsat en større konkurrence på firmaets Facebook-profil for at få kåret Danmarks bedste nabo.

»Selvfølgelig er det fedt, når naboen kommer rendende med armene fulde af nybagt brød og uopfordrede kopper med lånesukker, men jeg håber helt ærligt, at danskerne sætter naboovervågning og sikkerhed lidt højere i forhold til værdien af det gode naboskab,« siger Peter Høyer.

Passer du din nabo op i opgangen eller foran carporten, gælder følgende retningslinjer: 23 procent mener, at naboen kan tillade sig at småsnakke i over 1
minutter, mens 24 procent synes, at højst fire minutter er rimeligt.

Læs resten af artiklen her (e-paper)

Det skændes naboer oftest om

1. Musik 28%

2. Dyr 25%

3. Bevoksning og hegn i naboskel 22%

4. Ubehagelig/truende adfærd 13%

5. Leg eller støj fra børn 12%

6. Uenighed om byggesager 11%

7. Støj fra arbejdsredskaber 11%

8. Røg- og/eller lugtgener 10%

9. Affald 7%

10. Vedligeholdelse af hus/have 7%

 

KILDE: TNS GALLUP FOR BT

Hvilken type nabo er du?

Et naboskab skal tilgås med varsomhed, når man flytter. For man ved ikke, hvad man har fået, men uanset hvad kan man ikke komme af med det igen.

Vi har fået kommunikationsrådgiver Henrik Byager til at beskrive nogle arkenabotyper.

 

DEN UDVIDEDE FAMILIE

Det er nok den tætteste naborelation. Her løber børnene frit frem og tilbage mellem hjemmene. Børnene knytter folk sammen, så man spiser middag, ser
X Factor og drikker drinks sammen. Man hjælper hinanden med at sætte carporten op, og man låner køkkenudstyr til hinanden, når der skal holdes fest.

 

DEN NEUTRALE

Man har ikke lyst til at investere noget social kapital i hinanden og kan ikke huske, hvad børnene hos naboen hedder, selvom man har boet der i 10 år. Det
er især i byzoner og parcelhuskvarter, man har tendens til at være neutral. Og jo finere og dyrere et kvarter er, desto oftere holder man sig for sig selv.

 

DEN AKTIVE

Man har tre-fire ting, man har til fælles med naboen. Man deler eksempelvis en plæneklipper, køber fliser sammen eller får lagt ny indkørsel på samme tid for at spare håndværkerudgifter. Naboskabet er lagt an på det praktiske, og det er sjældent, at man kommer ind i hinandens privatsfære.

 

DEN OVERVÅGENDE

Denne type nabo holder lidt for godt øje med, hvad du laver, og kommer med kommentarer, som ‘I holdt nok fest i går’, ‘Har du nu været i Elgiganten igen’
og ‘Nå, du har godt nok mange tomme flasker stående i skuret’. Ofte er vedkommende drevet af nysgerrighed og ser sladder som god valuta på villavejen.

 

NABOKRIGEREN

En nabokrig bliver ofte skabt af en uoverensstemmelse mellem intolerante mennesker. Det kan være en gøende hund, larmende børn, en grim tilbygning eller en hæk, der er klippet for kort. Nogle gange er det meget små ting, der skaber et uvenskab, men så accelererer det støt uden grund. Så er der krig.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.