Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Her er de billigste mobilselskaber

Mobilpriserne er ved at have fundet et naturligt leje, mener mobilekspert, så nu kommer der ekstra tjenester på bordet for at fastholde kunderne. Foto: Colourbox

Der har udspillet sig en sand priskrig blandt mobilselskaberne, og priserne er nu så lave, at de snart ikke kan komme længere ned, vurderer medstifter af prissammenligningssitet Mobilkunden.dk Steen Jørgensen.
»Jeg tror, at priserne så småt er ved at finde sig et naturligt leje,« siger han.
I fremtiden vil man opleve, at selskaberne konkurrerer på tjenester i stedet for pris, mener Steen Jørgensen. De vil samtidig forsøge at skabe et tilhørsforhold til eksisterende kunder.
»Forbrugerne har de senere år shoppet meget rundt blandt de forskellige selskaber, så nu kommer der fuld fokus på at fastholde kunderne. Vi oplever allerede nu, at selskaberne gratis eller til en lavere pris end ellers tilbyder andre tjenester oveni mobilabonnementet, der gør, at kunderne har lyst til at blive. Det kan for eksempel være musiktjenester, film, onlinebøger og abonnement til HBO ( tv- og filmstreamingtjeneste, red.),« siger Steen Jørgensen.
De nye tjenester kræver dog meget data, og det vil påvirke vores forbrug. »I fremtiden vil vores dataforbrug eksplodere, efterhånden som apps’ene bliver mere og mere avancerede og nemme at gå til,« slutter han.
 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes