Giv tyven en rigtig elendig jul: 7 gode råd til at undgå indbrud

Når du tager til julefest, er der måske ubudne gæster, der forlyster sig i dit hjem. Julen er nemlig højtid for indbrud.

Når du tager til julefest, er der måske ubudne gæster, der forlyster sig i dit hjem. Julen er nemlig højtid for indbrud.

Der er god grund til at sikre dit hus mod indbrud, hvis du ikke er hjemme i julen. Julens helligdage er nemlig den tid på året, hvor der sker flest indbrud – 24. december er tyvenes travleste dag. Den dag firedobles antallet af indbrud i forhold til en almindelig dag. Danmark ligger faktisk i toppen af indbrudsstatistikken, når vi sammenligner os med andre
landet.

Så det er en god idé at tage  sine forholdsregler. Et godt sted at begynde er ifølge projektleder  Lone Harlev fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden ved husets døre og vinduer.

»Med en ekstra vinduessikring indvendig og en ekstra glas- og rudesikring udendørs gør du det svært for indbrudstyvene både at  komme ind og ud igen,« siger Lone Harlev.

Også på dørene er det vigtigt, at der er lås både udvendigt og indvendigt, så tyven også har svært ved at komme ud af huset igen.

»Det er vigtigt at sikre terrassedøren lige så grundigt som yderdøren, for den benytter tyven også til at komme ud af huset med kosterne. Her er det en god idé at sikre med en
såkaldt anslagsskinne,« siger Lone Harlev.

7 gode råd mod indbrud
  1. Få naboerne til at holde øje med huset – opret eventuelt en gruppe på Nabohjælp.dk.
  2. Tænd lys og musik – brug tændsluk- ure, så det ser naturligt ud.
  3. Slå ringeklokken fra – tyve kan godt fi nde på at ringe på døren for at tjekke, om du er hjemme.
  4. Har du en hund, er det en god idé at lade den blive hjemme juleaften. Har du ikke, kan du købe en alarm, der lyder som en hund, der gør, og som aktiveres, hvis
    nogen kommer tæt på døren.
  5. Træk ikke gardinerne for – er der trukket for, signalerer det tydeligt, at der ikke er nogen hjemme.
  6. Forsink tyven ved døre og vinduer – monter vindueslåse eller sikringsbeslag, tjek, at listerne på vinduerne ikke er rådne og nemme at fjerne. Udstyr dine døre med to låse.
  7. Klip hækken ned – eller gør plankeværket lavere. Høje hække og hegn giver tyven ro til at bryde ind, fordi ingen kan se ham.

Ryd ikke for godt op

Er du typen, der styrter rundt og rydder op, inden du forlader huset i en længere periode, så spar på kræfterne. Det gør nemlig ikke noget, at kaffekopperne og havregrynen står på bordet. Det signalerer, at der snart kommer nogen hjem.

»Der må godt se lidt rodet ud, men gem alligevel værdigenstande som tablets og kameraer væk,« råder Lone Harlev.

Udenfor må der også godt rode lidt, men nogle ting skal gemmes væk, for de kan være nyttige for tyvene. Det gælder naturligvis koben og skruetrækkere,  men også spader og haveskovle. Sidstnævnte kan nemlig ende med at blive et godt værktøj for tyven.

Endelig slår Lone Harlev et slag for, at naboer på vejen  hjælper hinanden og holderøje med, hvad der sker på vejen.

bolius

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1