Efter nyt EU-Direktiv: Ny regning på vej til boligejere – sådan betaler du mindst muligt

Nyt EU-direktiv kan gøre boligejere til tabere, da realkreditinstitutterne kan forvente en regning på cirka 850 millioner kroner. En regning, de forventes at sende videre.

Nyt EU-direktiv kan gøre boligejere til tabere, da realkreditinstitutterne kan forvente en regning på cirka 850 millioner kroner. En regning, de forventes at sende videre.

Nu kan der igen være større regninger på vej til landets boligejere med realkreditlån. Nyt EU-direktiv stiller øgede krav til realkreditinstitutternes kapital – krav, som Realkreditrådet anslår, kommer til at koste realkreditselskaberne omkring 850 millioner kroner om året. Den regning risikerer at ende hos boligejerne i form af højere bidragssatser.

I de seneste år er bidragssatserne steget markant. Ikke mindst for boligejere med variabel rente og afdragsfrihed, hvor huset er belånt med mellem 60 og 80 procent af værdien. Her kan bidragssatsen komme op over to procent.

Men man behøver ikke at se opgivende til som boligejer. Hans Peter Christensen, uafhængig finansiel rådgiver og direktør i rådgivningsvirksomheden Uvildige.dk, giver her sine bedste råd til, hvordan prisen på dit boliglån kan bankes mest muligt i bund.

Læs også: Ugens leder: Uansvarlige politikere skyld i dyre boliglån

Læs også: Boligjubel: Her stiger huspriserne

Sådan betaler du mindst muligt
Kend din belåningsgrad
Realkreditinstitutterne arbejder ofte med tre belåningsgrader: 0-40 procent af boligens værdi, 40-60 procent af boligens værdi og 60-80 procent af boligens værdi. Jo større belåning, jo højere bidragssats. Afdragsfrie lån har højere bidragssats end lån med afdrag. Bidragssatsen er det gebyr, boligejere betaler til realkreditinstituttet for at administrere lånet. Den beregnes som en procentsats af det samlede lån og kommer oven i renten.
Vælg fastforrentet lån med afdrag
Fastforrentede lån har lavere bidragssats end lån med variabel rente, og afdragsfrie lån koster mere i bidragssats end lån, der bliver afbetalt. Kan økonomien bære det, så opgiv afdragsfriheden, og overvej et fastforrentet lån.
Få revurderet din bolig
Er dit hus blevet mere værd, siden du købte det? Så falder din samlede belåning. Eksempel: Et hus blev oprindelig vurderet til 2 millioner kroner. Der er realkreditlån i huset for 1,5 million kroner = en belåningsgrad på 75 procent. Nu bliver huset vurderet til 2,4 millioner kroner. Der er stadig lån for 1,5 millioner kroner, men nu er belåningsgraden kun 62,5 procent.
»Det kan være en god idé at snakke med mere end ét institut. Der kan være 5-10 procent forskel på vurderingen,« siger Hans Peter Christensen.
En højere vurdering kan også bruges til at få lagt et banklån med en højere rente ind under realkreditlånet.
Indhent tilbud
Realkreditinstitutterne har forskellige bidragssatser, så det kan godt betale sig at indhente flere tilbud. Skal du alligevel konvertere eller omlægge lån, er der ikke yderligere udgifter forbundet med at skifte fra et realkreditinstitut til et andet. Det kan sjældent betale sig at skifte realkreditinstitut udelukkende for en lavere bidragssats, men skal lånet alligevel lægges om, er det værd at undersøge.
Forhandl om gebyrer
Mens bidragssatser og kursskæringer er faste størrelser for privatkunder, kan der være penge at spare på gebyrer, hvis du forhandler med din bank. Stiftelsesgebyr, ekspeditionsgebyr, indfrielsesgebyr, garantistillelse. Listen af gebyrer er lang – og kan også have andre navne end nævnt her.
Gå i øvrigt efter at få nedbragt stiftelses- og ekspeditionsgebyr frem for garantistillelsen, da prisen på den kan trækkes fra i skat. Det kan de øvrige gebyrer ikke.
»Særligt hvis man kommer som ny kunde, kan der være mulighed for at få en god pris på omkostningerne. Institutterne vil jo gerne have nye kunder i butikken,« siger Hans Peter Christensen.
Brug din opsparing intelligent
Har du penge på kistebunden ved siden af dit realkreditlån, så overvej, om pengene bør bruges til ekstraordinære afdrag.
»Jeg har netop haft en kunde, som både havde et realkreditlån, og som samtidig investerede noget opsparing i obligationer. Så ikke alene betaler han bidragssats til realkreditinstituttet, han betaler også en procentsats til banken for at investere penge i obligationer,« forklarer Hans Peter Christensen, der anbefaler boligejere med disponible summer på over 50.000 kroner at overveje ekstraordinære indbetalinger.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1