Det betyder børnevenlig beliggenhed for boligprisen

En sikker vej, hvor børnene kan komme til og fra skole som her i Birkerød, vægtes højt hos mange boligkøbere.

En sikker vej, hvor børnene kan komme til og fra skole som her i Birkerød, vægtes højt hos mange boligkøbere.

Mange foretrækker at bo væk fra støjkilder som veje og jernbaner, og det gør villakvartererne attraktive både for familier med børn og for dem uden.

Måske netop derfor scorer villaer, hvor ordet ‘børnevenlig’ indgår i boligbeskrivelsen, højt på prisbarometret. På landsplan ligger udbudsprisen for de børnevenlige boliger 15 procent over gennemsnittet.

Læs også: Så mange kvadratmeter koster det dig at få børn

»Mange flytter i hus, når de får børn, og det børnevenlige spiller en stor rolle især for de familier. Mange vil gerne bo i et etplanshus i et kvarter, hvor der er stisystemer og sikre skoleveje, så børnene kan færdes trygt,« siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk, ­
og fortsætter:

»Det giver ro i maven, når man ved, at ens barn ikke skal ud i trafikken i en tidlig alder, og de børnevenlige boliger og kvarterer er derfor i høj kurs.«

Det ‘børnevenlige’ i boligbeskrivelserne handler typisk om området. Et børnevenligt kvarter, der har sikre stisystemer og rolig beliggenhed.

Læs også: Stor forskel på kommuner: Så meget kan du købe hus for

Børnevenlige sommerhuse

Når det handler om prisen på villaer, stiger den altså, hvis boligen beskrives som børnevenlig. Det omvendte gør sig gældende, når det drejer sig om sommerhuse. Her falder udbudsprisen med i gennemsnit seks procent, hvor sommerhuset – eller omgivelserne – beskrives som børnevenlige.

En undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk har vist, at sommerhuse i børnevenlige områder tæt på for eksempel badeland, sommerland og andre børn oftest vælges fra, hvis der er alternativer, som eksempelvis det traditionelle sommerhus, luksussommerhuset eller en ødegård.

»Her skal man nok tage undersøgelsen med et gran salt. Det traditionelle sommerhus er jo også i høj grad børnevenligt. Det ligger tæt på stranden i klassiske sommerhusområder, hvor der ofte ikke er langt til nærmeste ishus,« understreger Birgit Daetz dog.

Læs også: Husprisen afgør skolekarakterer

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1