Må man date en 15 år yngre mand?

Der er 16 års forskel på Demi Moore og Ashton Kutcher, der blev gift 2005. Ægteskabet holdt dog ikke, men aldersforskel betyder faktisk ikke noget, så længe man har nogle fælles værdier, mener parterapeut.

Der er 16 års forskel på Demi Moore og Ashton Kutcher, der blev gift 2005. Ægteskabet holdt dog ikke, men aldersforskel betyder faktisk ikke noget, så længe man har nogle fælles værdier, mener parterapeut.

Fordomme som ‘han må være rig’ eller ‘hun har vist problemer’ bliver ofte hvisket i krogene, når en mand eller kvinde dater en yngre partner.

Faktisk er omverdenens misbilligende udsagn den største udfordring for par, som vælger at være sammen trods stor aldersforskel, fortæller Mikael Hoffmann, parterapeut og forfatter til bogen ‘Partner for livet’.

»Når man lever uden for samfundsnormen, skal man generelt være lidt mere tykhudet, for det kan være svært. Det handler om at mærke efter, om man kan modstå, at ikke alle billiger ens forhold,« fortæller han.

Mikael Hoffmann mener dog, at hvis man virkelig vil hinanden, kan man modstå selvsamme udfordringer.

Lad, som om du køber hus

Ifølge parterapeuten er aldersforskel i et parforhold faktisk underordnet. Det er langt vigtigere, at værdierne er på plads – at man vil de samme ting i livet.

Aldersforskel kan dog være en ekstra udfordring, hvis man befinder sig i forskellige livsfaser. Derfor anbefaler han, at man taler om livsmål, inden man indgår i et seriøst parforhold.
»Når vi køber en bolig, laver vi en værdiafklaring. Vil vi have hus eller lejlighed? Vil vi have altan? Skal boligen ligge i en forstad? Det samme skal vi gøre, inden vi indgår i et parforhold,« forklarer han.

Læs også: Det perfekte sted at date: Her har 40 procent scoret

Stor aldersforskel? Her er fire Gode råd
Lav hver især en prioriteringsliste over, hvad der er vigtigt i jeres liv.
Vil du have børn eller karriere – eller begge dele?
Vil du have hus eller lejlighed, bil eller cykel, medister eller økologi?
Sammenlign jeres lister, og find fælles værdier, som I som par vil prioritere.
Lav en fællesliste, som repræsenterer jeres prioriteter. Denne liste er jeres fælles fodslag, som I lever efter.
Hvis alle jeres prioriteter er vidt forskellige, bør I genoverveje parforholdet.
Gennemgå listen en gang om året. Tjek, om den stadig er gældende. Juster listen, alt efter hvordan jeres prioriteter ændrer sig gennem livet.

Kilde: Parterapeut Mikael Hoffmann

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.