TV: Ny kampagne sætter fokus på cyklisternes værste fjende

Mange cylister er meget påpasselige, når det kommer til højresvingende lastbiler. Og det er ikke for ingenting at de store køretøjer er noget af det, der gør dem allermest utrygge i trafikken. Højresvingsulykkerne er nemlig næsten altid meget voldsomme.

Derfor er det vigtigt, at man som cyklist ved, hvad man kan gøre for at undgå at havne i en højresvingsulykke.

Derfor har Rådet for Sikker Trafik skudt  kampagnen ”Undgå højresvingsulykker – hold øje og hold afstand til lastbilens forhjul” igang. Den er lavet for at gøre opmærksom på de farlige højresvingende lastbiler, og hvordan cyklister kan holde sig sikre omkring dem.

Og her skal cyklisten have ekstra fokus på lastbilens forhjul.

Læs også: Bilister vil køre uden om bøderegn: Sådan undgår de fotovognene

I flere end 9 ud af 10 højresvingsulykker er cyklisten blevet ramt af lastbilens forhjul eller forhjørne. Som cyklist skal man derfor holde godt øje med, at lastbilens forhjul holder stille, og holde sig på afstand af forhjulet, inden man kører forbi, skriver Rådet for Sikker Trafik.

Læs også: Bilister holder mindre i kø – se hvorfor

Gode råd til cyklister
  • Hold øje med lastbiler, når du nærmere dig et kryds eller holder i et kryds. Hold især øje med lastbiler ved siden af eller bag ved dig.
  • Kør først frem, når du har sikret dig, at lastbilen holder stille
  • Hvis du ikke er sikker på, at lastbilen holder tilbage for dig, så stop og vent, til den er kørt om hjørnet, før du cykler videre.
  • Det farligste sted, du kan være, er tæt på lastbilens forhjul, lige når den skal svinge. Hold derfor afstand til forhjulet
  • Kør ikke for hurtigt, når du nærmer dig og passerer et kryds.
  • Koncentrér dig om trafikken – brug ikke mobil og hør ikke musik, når du cykler.

Kilde: Rådet for Sikker Trafik

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.