Klar konflikterne i børnefamilien

Stine og Martin Hassing med børnene Luna og Bertram. Som de fleste treårige har Bertram en holdning til, hvad han skal spise hvornår – og hans forældre er ikke altid enige.

Stine og Martin Hassing med børnene Luna og Bertram. Som de fleste treårige har Bertram en holdning til, hvad han skal spise hvornår – og hans forældre er ikke altid enige.

»Jeg viiil have et nyt æble,« insisterer Bertram, mens hans buttede barnehånd rækker ud efter frugtskålen på bordet. Mundvigene vender nedad på den treårige dreng, øjnene bliver blanke, og stemmen er høj og klagende.

»Men du har jo et æble her, du ikke har spist færdigt,« prøver hans far, Martin, pædagogisk. Men den forklaring bider ikke på Bertram, der er træt efter en dag i børnehave uden middagslur.

En helt almindelig konflikt i en børnefamilie, fastslår Charlotte Diamant, som er psykolog i Psykiatrifonden og blandt andet arbejder med konflikthåndtering i børnefamilier.

Hun er taget på besøg hos Martin og Stine Hassing og deres børn, Luna på otte år og Bertram på tre, i rækkehuset i Ballerup for at give gode råd, der skal nedbringe antallet af opslidende hverdagskonflikter.

børnefamiliekonfliktPsykolog Charlotte Diamant arbejder med konflikthåndtering i børnefamilier og er på besøg for at hjælpe familien Hassing.

Anerkend følelsen – og sig nej

»Se på ham, han er virkelig ulykkelig. Prøv at anerkende det. Sig: ‘Nårh, er du ked af det? Det kan jeg godt se. Men vi skal ikke have det æble nu’,« foreslår Charlotte Diamant Stine og Martin.

»Hvis I er sikre på, at han ikke må få det æble, så hold fast, selvom han græder. Når I har anerkendt hans følelse, så afled ham fra æblerne,« siger hun.

»Skal vi gå ud med skraldeposen?« spørger Martin, og den er Bertram med på. Uden gråd. Og uden nyt æble.

»Det er vigtigt ikke at komme med lange forklaringer, når barnet er i affekt. Måske har I en logisk grund til, at han ikke må få et nyt æble, slik eller iPad’en. Men når han først er ked af det og har sat sig noget for, bider jeres forklaringer slet ikke på ham,« tilføjer Charlotte.

Stine og Martin oplever mange konflikter i hverdagen om alt fra måltider til slik, iPad-forbrug, sengetider, putteritualer, oprydning og stressede morgner, der ender med skældud, når børnene ignorerer, hvad Stine og Martin siger.

Og så er Stine og Martin ikke altid enige. Alle er helt normale konflikter i børnefamilier, fortæller Charlotte Diamant.

børnefamiliekonflikt2

Læs også: Mor til syv: Små børn, små glæder. Store børn …

Hvorfor skal værelset ryddes op?

Konflikterne med Luna på otte år kan for eksempel handle om, at hun ikke rydder op på sit værelse.

»Hvorfor er det vigtigt for dig?« spørger Charlotte.

»Man vil jo gerne have, at der skal være pænt. Og jeg gider heller ikke, at hendes veninder går hjem og siger, at der roder helt vildt hos Luna. Men det er selvfølgelig mit behov,« tænker Stine højt.

»Ja, Luna er vist ligeglad. Og hun ved jo, hvor tingene er. Men hvis det er en værdi for jer, må I forklare hende det, for det er ikke en værdi for hende,« siger Charlotte og understreger, at man ikke kommer uden om konflikter.

»Men man kan som forældre minimere dem ved at være tydelige. Træf en beslutning, lav en regel, og stå fast. Så ved børnene fra starten, hvad I har tænkt jer. Der skal så lidt til. Og så skal I ikke se alle små meningsudvekslinger som konflikter. Jeres børn er bare ved at lære om livet,« siger hun.

Læs også: Hvor tit vasker du dit sengetøj? Se ekspertens anbefaling

Familien Hassings konflikter – sådan skal de løses

Måltider
Bertram mister hurtigt tålmodigheden ved bordet og vil rejse sig. Stine og Martins regel er, at han skal blive siddende, til Luna – og andre børn, hvis der er gæster – er færdige med at spise. Bertram spiser ikke altid så meget. Kan man forlange, at han spiser mere?

Psykologens råd:
»Jeg har overværet jeres aftensmåltid, og det var en rigtig hyggestund, hvor alle kom til orde. Bertram fik burger, som han godt kan lide, og sad faktisk stille i 20 minutter. Man kan ikke forlange, at en treårig sidder længe ved bordet, så I kan sagtens lade ham rejse sig, når han er færdig, og hygge videre ved bordet med Luna. I skal ikke tvinge ham til at spise noget, han ikke kan lide. Han skal dog smage for eksempel spinaten, og kan han ikke lide den, er det o.k. Sørg for, at der hver dag er et eller andet på bordet, han kan lide, så han kan blive mæt.«

Ipad og sengetid
Børnene hører ofte ikke efter, når Stine og Martin siger, at de skal i seng eller slukke for iPad’en. De ignorerer beskeden.
»Vi har en regel om, at der ikke er iPad om morgenen, og det respekterer de,« siger Stine.

Psykologens råd:
»De respekterer det om morgnen, fordi det er en helt klar regel, I har besluttet og kan stå inde for. Der er I tydelige, og det kan de mærke. Det er ikke til forhandling. Om aftenen kan man lige lytte til barnet og sige, at det er o.k. at se en video færdig på computeren, hvis den varer tre minutter mere. Men så skal de også slukke der, og det skal man sørge for, sker. Et kvarter inden sengetid kan man stille et æggeur til Luna og sige: ‘Nu er der et kvarter tilbage. Når uret ringer, skal du i seng’. Så kommer man ikke pludselig og afbryder en leg.«

Raserianfald
Luna kan blive rigtig vred, når en konflikt eskalerer. Hun skriger og råber højt – og gerne ud ad vinduet, hvilket Stine hader. Hun kan finde på at sige, at hun hader sine forældre, ikke vil bo hos dem, og at de elsker Bertram højere end hende. Til sidst bliver hun rigtig ked af det. Stine har overvejet at søge hjælp til at håndtere Lunas temperament, som hun synes, er ekstremt voldsomt.

Psykologens råd:
»Konflikter handler om, at vi voksne skal gøre noget andet. Luna er super velfungerende, selvom hun har temperament. Alle har temperament, men man skal lære at regulere det. Måske føler Luna ikke, at hun bliver mødt og forstået – at I er på samme hold, når I voksne bliver frustrerede over en konflikt. Hun råber ud ad vinduet i sin egen frustration og følelse af afvisning for at råbe jer op. Også her skal I anerkende hendes følelser og stå fast i jeres tro på det, I har besluttet.«

Slik og legetøj – Regler med undtagelser
Stine og Martin synes principielt ikke, at Luna skal have legetøj med i skole, og de synes ikke, at børnene skal have slik i hverdagen.
»Men en gang imellem vil man jo gerne gøre en undtagelse, så det hele ikke bliver surt og regelret,« siger Stine, som oplever konflikter, når Luna ikke må få legetøj med i skole og Bertram ikke må få en kiks.

Psykologens råd:
»Det er o.k. at have en regel, som man fraviger nogle gange. Men så skal I starte med at implementere reglen, måske i nogle måneder, hvor I ikke fraviger den. Så siger man: ‘Jeg kan godt forstå, at du har lyst til en is, men hjemme hos os spiser vi sådan noget om fredagen efter aftensmaden’. Når børnene har lært det, kan man lave små afvigelser. Men de skal ikke opleve, at det hjælper at plage eller starte en konflikt for at få deres vilje. Det er jer voksne, der beslutter, hvornår der er undtagelser for reglen.«

Forældre-uenighed
Stine og Martin håndterer konflikter med børnene forskelligt.

Psykologens råd:
»Jeg lagde mærke til en situation, hvor Martin sagde nej, men så overrulede du, Stine. I siger, at børnene har mindre respekt for Martin, men hvis han ikke får lov til at have sin mening, hvordan skal børnene så respektere ham? I må gerne være uenige, men ikke foran børnene. Når den ene har sagt noget, er det det, der gælder. Det bliver også lettere at være dig, Stine, hvis du ikke hele tiden skal holde øje med de konflikter, Martin har med børnene, når du for eksempel står og laver mad. Hvis I er uenige om større ting, så diskuter det, når børnene er gået i seng.«

Læs mere
Psykiatrifonden sætter den kommende tid fokus på konflikter i børnefamilier. Man kan læse flere gode råd og teste sig selv på Forældre.dk.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.