Eksperternes 10 eksempler: Sådan opdrager du på andres børn

En 11-årig synes, at barnedåben er kedelig, for hendes telefon bipper hele tiden. Forældrene ser irriteret til, men siger ikke noget.

En 11-årig synes, at barnedåben er kedelig, for hendes telefon bipper hele tiden. Forældrene ser irriteret til, men siger ikke noget.

En 11-årig synes tilsyneladende, at barnedåben er kedelig, for hendes telefon bipper hele tiden med sms’er. Forældrene ser irriteret til, men siger ikke noget.

Familievejleder Lola Jensen: »I situationen ville jeg sikkert komme med en indirekte kommunikation og lade en kommentar falde, men det ville irritere mig, for det skal man faktisk ikke.«

Psykolog John Aasted Halse: »Jeg ville henvende mig til forældrene: ‘Kan I ikke gå udenfor med hende, så hun kan bruge sin mobil?’«

Derfor må du gerne opdrage på andres børn

1

Et seksårigt barn kører ræs med indkøbsvognen i det halvfyldte supermarked, hvor en af forældrene går rundt og køber ind. Du tænker, at om lidt bliver nogen ramt.

Familievejleder Lola Jensen: »Jeg vil smile og venligt sige til forældrene: ‘Hov, der er vist en indkøbsvogn, der er løbet løbsk.’«

Psykolog John Aasted Halse: »Jeg ville sige noget til barnet og så lede efter forældrene.«

Hvordan blander man sig i andres børneopdragelse?

opdragelse2

Et otteårigt barn i bussen smækker skosålerne op på det ledige sæde ved siden af. Mor, der sidder på den anden side af midtergangen med lillebror, ser det, men siger ikke noget.

Familievejleder Lola Jensen: »Jeg siger med et smil til barnet: ‘Ej, der får jeg en beskidt jakke lige om lidt. Du ser så fornuftig ud, så det tror jeg ikke, du vil have.’«

Psykolog John Aasted Halse: »Jeg vil sige: ‘Det er ikke så god en idé, at han sidder med skoene oppe. Der skal sidde nogle andre bagefter.’«

opdragelse3

På gaden ser du to niårige børn løbe efter en tredje. De får fat i hans rygsæk og rusker i ham. Drengene spytter efter hinanden. Ingen forældre eller lærere er at se.

Familievejleder Lola Jensen:  »Her markerer jeg mig kraftigt og appellerer til de voldsomme børns samvittighed: ‘Det der skal stoppe. Jeg får helt ondt i hjertet af at se et barn blive behandlet sådan. Hvad sker der dog?’ Skælder man ud, går det bare ud over barnet, når jeg er gået igen.«

Psykolog John Aasted Halse: »’Nu skal I stoppe’. Både for at sige til dem, at det er forkert, og for at beskytte drengen.«

Sådan opdrager du – venligt – på andres børn

opdragelse5

Et 10-årigt barn springer tre mindre børn over i køen til betaling i slikbutikken. Ingen af forældrene er at se. Du kender ingen af børnene. Den unge mand i kassen siger ikke noget.

Familievejleder Lola Jensen: »Jeg vil sige til barnet: ‘Der stod søreme tre der, som du må have overset, for de kom da først.’«

Psykolog John Aasted Halse: »Jeg vil henvende mig til barnet: ‘Du må ikke springe over, du skal stille dig bagved.’«

opdragelse6

Et toårigt barn hiver varer ned på gulvet fra hylden i supermarkedet. Forældrene står et par meter væk og ved, hvad der foregår, men ignorerer det.

Familievejleder Lola Jensen: »Det må være butikkens og forældrenes ansvar.«

Psykolog John Aasted Halse: »Jeg ville kun sige noget til forældrene.«

opdragelse8

En gruppe 13-årige spiller fodbold med hårde afleveringer på græsplænen i parken, hvor folk soler sig, holder picnic, og små børn leger. Du tænker, at om lidt får nogen en bold i hovedet.

Familievejleder Lola Jensen: »Appellerer stille og roligt: ‘Drenge, hvis nu i lige rykker lidt længere derover, så er der ikke nogen af de små børn, der får jeres bold i hovedet.’«

Psykolog John Aasted Halse: »’Gider I ikke lige gå et andet sted hen og spille?’«

opdragelse7

En gruppe 12-årige er i biografen, men er mere optagede af at snakke og grine end af at se filmen, og det forstyrrer de øvrige biografgængere.

Familievejleder Lola Jensen: »’I har en hyggelig snak, men kunne jeg være så heldig, at I gemmer den til efter filmen?’ Råber du, bliver det kun værre.«

Psykolog John Aasted Halse: »Jeg ville vende mig om og sige: ‘Hold kæft!’«

opdragelse9

En 14-årig kommer som en af de sidste til busstoppestedet, men da bussen kommer, maser han sig foran både unge og gamle.

Familievejleder Lola Jensen: »Jeg vil i en afvæbnende tone sige: ‘Ej, der er en ung mand her, der skal være lidt høflig, så de, der kom først, kan komme først ind.’«

Psykolog John Aasted Halse: »’Du skal holde dig bag i køen.’«

opdrage

En fireårig pige smider sit ispapir på jorden i zoologisk have. Moren ser det, men reagerer ikke.

Familievejleder Lola Jensen: »Jeg ville sige: ‘Ups, der faldt vist lige noget papir på jorden.’«

Psykolog John Aasted Halse: »Henvendt til moren: ‘Du skal lige sige til din pige, at hun skal bruge skraldespanden.’«

Væk fra skærmen: God læsning til ungerne – her er de mest populære børnebøger

Myndigheder advarer: Legetøj købt på nettet kan være livsfarligt

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.