En enkelt rosin kan spå om dit barns fremtid

Mens nogle tror, at man kan spå om fremtiden i kaffegrums, har forskere på University of Warwick i Storbritannien taget rosiner i brug. Siden 1985 er 558 børn, der har rundet 20 måneder, blevet udsat for rosintesten.

Inden testen begyndte, fik børnene lov til at spise tre rosiner. Når de havde gumlet færdigt, blev de bedt om at vente 60 sekunder, før de måtte røre og spise endnu en, der lå under koppen foran dem.

Børnelæge med 30 års erfaring: Sådan stopper du babyens gråd på få sekunder

Resultatet var, at de børn, der var født i 25.-38. uge, havde mindre selvkontrol og var mere tilbøjelige til at dumpe rosintesten, end de børn der var født i 39.-41. uge.

»Årsagen til, at man ser den forskel er, at myelinen, der styrer de elektriske impulser i pandelappen, ikke er så udviklet hos børn, der er født for tidligt. Det betyder, at de har manglende impulskontrol, så selvom deres hjerne fortæller dem, at de ikke må tage rosinen, griber de alligevel ud efter den,« siger hjerneforsker og forfatter Ann E. Knudsen.

Myelin styrer de elektriske impulser ved at danne en isolerende hinde omkring nervecellernes ledende fibre.

Derfor må du gerne opdrage på andres børn

Svært at bevare fokus

Forskere på University of Warwick har siden fulgt op på rosintesten, da børnene var fyldt otte år. Her viste det sig, at den gruppe, der ikke kunne holde snitterne fra rosinen syv år senere, også havde udfordringer med at koncentrere sig i klasselokalet og præsterede dårligere i skolen i forhold til deres jævnaldrende kammerater.

»Børn med mindre udviklet myelin har sværere ved at bevare fokus i store sammenhænge, hvilket man bør medtænke i udformningen af lokalerne og i mængden af elever i klasserne i folkeskolen,« siger Ann E. Knudsen.

De britiske forskere mener, at man kan bruge rosintesten til at identificere kognitive problemer og sætte ind over for svagere elever og hjælpe dem med at præstere bedre i skolen.
»Det er dog vigtigt at huske, at man ikke kan sætte lighedstegn mellem koncentrationsevne og intelligens,« påpeger Ann E. Knudsen.

5 dårlige måder at straffe børn på – og hvad du bør gøre i stedet

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.