Forskere: Så meget sex skal man have i et parforhold for at være lykkelig

Hvor meget sex skal man have for at være lykkelige i et parforhold?

Hvor meget sex skal man have for at være lykkelige i et parforhold?

En undersøgelse påstår nu at have fundet formlen for, hvor meget sex man skal have i et parforhold, før man har optimeret sin lykke og stabilitet i parforholdet, det skriver den engelske avis Mirror.

Par skal dyrke en omgang lagengymnastisk én gang om ugen, hvis de skal være blandt de lykkeligste, det viser studiet, der er foretaget ved University of Toronto-Mississauga i Canada.

Undersøgelsen viste, at par, der hopper i kanen mere end én gang om ugen, ikke bliver mere lykkelige eller stabile af at have sex oftere.

Dermed undergraver undersøgelsen myten om, at jo mere sex man har i et forhold, jo lykkeligere må man per definition være.

Her er det dårligste tidspunkt at have sex på

Med i undersøgelsen var 2.400 gifte par fra USA. Forskerne indsamlede data tre gange hos hvert par over en periode på 14 år.

I parrenes svar kunne man se, at tilfredsheden med parforholdet steg jo oftere man dyrkede sex, indtil parrene gjorde det én gang om ugen. Alt over én gang om ugen gav ikke nogen nævneværdig stigning i lykkefølelse eller tilfredshed med parforholdet.

– Selvom masser af sex i mange tilfælde bliver forbundet med en større lykke, så var denne forbindelse altså ikke til stede, når man havde sex én gang om ugen allerede, fortæller undersøgelsens forskningschef Amy Muise.

Får du nok? Så mange danskere er utilfredse med deres sexliv

sexliv

Kvalitet over kvantitet

– Vores fund viser, at det er vigtigt at vedligeholde en intimitet med ens partner, men du har ikke behov for at dyrke sex hver dag, så længe man holder den intime forbindelser, fortæller Amy Muise og fortsætter:

– Undersøgelsen viste det samme for mænd og kvinder, unge og gamle og par der havde været gift i få eller årtier.

Undersøgelsen viste også, at de fleste af parrene havde sex én gang om ugen.

Så mange mænd i forhold fristes af flere sexpartnere

Artiklen blev bragt første gang november 2015.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.