Forældre der poster billeder af deres børn, kan straffes med bøder – Tænk jer om, siger professor

Skal man straffes for at dele billeder af sine børn på de sociale medier?

Skal man straffes for at dele billeder af sine børn på de sociale medier?

Forældre, der har delt billeder af deres børn på sociale medier, kan straffes med bøder eller fængsel, det har franske myndigheder i hvert fald foreslået ifølge den engelske avis Mirror.

De franske myndigheder mener, at flere forældre kan sagsøges af deres voksne børn, hvis børnene føler, at de er blevet udstillet på de sociale medier, uden at forældrene har fået samtykke fra poderne. Det skyldes, at man i Frankrig har meget strikse love omkring privatlivets fred.

Bøderne kan ende med at blive på over 300.000 kroner, hvis børnenes privatliv er blevet krænket, siger de franske myndigheder ifølge den engelske avis.

Tænk jer om, forældre
Selvom man ikke bor i Frankrig og ikke har samme hammer hængende over hovedet, så mener en ekspert, at man bør overveje, hvor meget om ens børn, man deler på sociale medier som Facebook og Instagram .

– Forældre skal finde ud af, hvad der er rigtigt for dem, men de skal være opmærksomme på, at en anden person, et andet levende menneske, måske ikke vil takke dem for det (at dele billeder på sociale medier, red.) om 15 år, siger den engelske professor  Nicola Whitton fra Manchester Metropolitan University:

– Jeg tror vi får et bagslag i de kommende år fra unge mennesker, der indser, at hele deres liv, fra den dag de blev født, er tilgængeligt på sociale medier, siger hun.

Snak med børnene og få accept
Ekspertens råd er simpelt. Tag en åben snak med dit barn, når det er gammelt nok til at forstå, hvad der bliver delt. Og indtil da, bør man helt afholde sig fra at dele billeder og historier med andre end de nærmeste – og altså ikke på sociale medier.

– Det kan virke hårdt, men min guideline ville være, ikke at smide billeder online indtil de er gamle nok til, at man passende kan diskutere det med dem, siger den engelske professor.

1.000 billeder online
Et engelsk studie fra 2015 viste, at forældre deler ikke mindre end 200 billeder om året af deres børn indtil de er seksDet betyder, at et barn på fem i gennemsnit vil være at finde på 1.000 billeder, når de er fem år gamle.

Læs mere om sociale medier…

Hård tone på sociale medier: Her bliver man kaldt møgsvin

Børnepsykolog: Sociale medier skader dit barn

Derfor skal børn og unge ikke bruge Facebook inden sengetid

Underlige venneanmodninger på Facebook? Derfor må du IKKE acceptere dem

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.