Her er danskernes fordomme: “Tykke er dovne, og boksere er dumme”

Nedladende blikke og kommentarer er en del af 29-årige Stina Louise Bendtsens hverdag. Med en krop, der fylder mere end de flestes, er hun en, som folk lægger mærke til.

»Jeg har oplevet utrolig mange holdninger til, hvad jeg bør spise og ikke bør spise. Jeg er blevet mødt med fordommene om, at når man er overvægtig, er man doven, og det er ens egen skyld. Der er en forventning om, at jeg fylder mig med junkfood og is dagen lang, og at jeg i stedet burde købe mig et løbebånd og spise salat,« fortæller hun.

Og det er en dom, som en stor del af danskerne fælder, viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen. Her svarer 30 procent, at de er delvis eller helt enige i, at fedme ofte er et tegn på svaghed.

fordomme2

29-årige Stina Louise Bendtsen er overvægtig og bliver tit mødt med fordomme i form af både kommentarer og nedladende blikke.

Hendes overvægt er dog hverken konsekvensen af dovenskab eller junkfood, men skyldes en kombination af genetik, bivirkninger af medicin, og at hun har en hormonsygdom, der kræver, at hun skal knokle fire gange så meget som andre for at tabe sig.

Men det er en forklaring, hun sjældent får mulighed for at komme med, inden folk dømmer hende på udseendet.

Hjernen putter os i kasser
At vi er udstyret med fordomme, skyldes ifølge professor i psykologi på Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olsen, at vi er forhåndsprogrammeret til at møde folk, der skiller sig ud fra gruppen, med skepsis og mistillid, fordi vi fra tidernes morgen har skullet kæmpe med hinanden om de ressourcer, der var.

»Nogle gange kan det være fornuftigt og økonomisk for hjernen, at den giver dig nogle inputs til, hvad du kan forvente i forskellige situationer og af forskellige mennesker. Fordomme kan også lære dig at være på vagt, og det kan også være, at dine erfaringer lærer dig, at der er hold i dem. Der, hvor fordomme bliver et problem, er, hvis de er generaliserende og uretmæssige,« forklarer Henrik Høgh-Olsen.

Rikke Andreassen, der er lektor og ph.d. i kommunikation på Roskilde Universitet, mener, at de sociale medier bidrager med gødning til vores fordomme.

»Vores fordomme har måske ikke ændret sig, men medieudviklingen gør, at de bliver meget mere tydelige. Det er blevet meget nemmere lige hurtigt at skrive et opslag på Facebook eller skrive til den, man er blevet sur på i et tv-program. Det gør, at vores fordomme i forhold til tidligere bliver udbredt på en anden måde, og derfor synes de også voldsommere og bliver som ringe i vandet,« forklarer hun.

De unge dømmer på det ydre
Undersøgelsen, som YouGov har foretaget, viser, at de 18-34-årige er den gruppe, hvor flest betragter sig selv som fordomsfulde. 45 procent i den aldersgruppe nikker genkendende til, at de dømmer andre, uden at de har et dybere kendskab til dem. Et resultat, der ikke overrasker professor i psykologi Henrik Høgh-Olsen.

»De unge bruger det ydre til at hænge identiteten op på, så det er ikke så mærkeligt, at de dømmer folk ud fra, hvordan de ser ud. De unge stræber måske efter at tilhøre en bestemt social og økonomisk gruppe, men er endnu ikke faldet på plads. Derfor er det også gennem det ydre, at de markerer, hvilken gruppe de selv tilhører,« forklarer han.

Vi spurgte folk på gaden: Hvilke fordomme har du om andre?

fordomme3

23-årige Søren Bak læser finans og pension på Copenhagen Business Academy.

I fritiden er han såkaldt MMA-fighter og slås i et bur, til blodet sprøjter.

I begge funktioner mødes han af fordomme fra folk, som synes, at han enten er en tør og kedelig talnørd eller er en uintelligent volds­psykopat.

»Jeg håber, at jeg kan være med til at bryde fordommen om, at man ikke kan være klog og slås samtidig,« siger han.

Den kloge fighter
23-årige Søren Bak, der læser finans og pension på Copenhagen Business Academy, er også blevet mødt med fordomme, når han fortæller, at han i fritiden er såkaldt MMA-fighter og slås i et bur.

»Nogle folk tænker, at jeg er aggressiv og temperamentsfuld. Jeg håber, at jeg kan være med til at bryde fordommen om, at man ikke kan være klog og slås samtidig,« siger han.

Men det er ikke kun fordommen om, at man er voldspsykopat, fordi man er MMA-fighter, som Søren Bak gerne vil bryde med. Han håber også, at han kan være med til at ændre billedet af, at en pensionsrådgiver kun går op i tørre tal.

»Samtalen går lidt i stå, når jeg fortæller, hvad jeg studerer, for det er ikke noget, folk orker at snakke om. Selvom min profession får mindre spotlight, end når jeg står i buret, håber jeg, at jeg også kan vise, at pensionsrådgivere er andet end mænd, der bærer jakkesæt og går med slips,« forklarer han.

Her kan du få hjælp til at komme fordommene til livs med levende bøger

Hvilke fordomme er du blevet mødt med?

fordomme4

Kan ikke slippe fordommen
Skal man bryde med fordommene, er den bedste vaccine at få kendskab til den gruppe, man har fordomme over for, påpeger Henrik Høgh-Olsen.

»Når vi lærer folk at kende, finder vi ud af, hvilke egenskaber de har, og der bliver det åbenlyst, at alle ikke kan skæres over én kam. Ligesom man ikke kan skrive én sand historie om, hvem danskerne er,« fortæller han.

Der er dog nogle mennes­ker, som er resistente over for modgiften mod fordomme.

»Efter anden verdenskrig var man dybt forbløffet over, at almindelige mennesker kunne blive bødler og lægge menneskegrupper for had. Forskningen viste, at nogle mennesker er udstyret med en autoritær personlighed, så hvor andre mennesker kan få nedbrudt deres fordomme, når virkeligheden og erfaringerne giver anledning til det, sidder fordommene fast hos den gruppe,« forklarer Henrik Høgh-Olsen.

Stilhed bryder ikke fordomme
Stina Louise Bendtsens overvægt skyldes ikke, at hun er fast kunde hos den lokale burgerbar, men en kombination af genetik, bivirkninger af medicin, og at hun har en hormonsygdom, der kræver, at hun skal knokle fire gange så meget som andre for at tabe sig. Men det er en forklaring, hun sjældent får mulighed for at komme med, inden de dømmende blikke bliver sendt i hendes retning.

»Jeg synes ikke, at vi er særlig gode til at komme hinanden ved, medmindre vi har alkohol i blodet. Man snakker ikke med hinanden, man forestiller sig bare, at når hun ser sådan ud, er hun nok på den og den måde. Man kan danne sig en masse historier, men i virkeligheden ved vi intet, medmindre vi åbner munden og spørger,« siger hun.

Søndagsavisen mener: Vi har alle fordomme – men tør vi erkende det?

Det mener danskerne om andre mennesker

60% mener, at folk, der er meget religiøse, ofte er meget snæversynede

55% mener, at kvinder, der har fået lavet kunstige bryster, har haft et mindreværdskompleks

52% mener, at grupper af indvandrerdrenge ofte er ude på ballade

50% mener, at kvinder, der bærer tørklæde, ofte bliver undertrykt

40% mener, at mennesker med et handicap ofte er mere ensomme end mennesker uden et handicap

34% mener, at kontanthjælpsmodtagere nasser på samfundet

30% mener, at fedme ofte er et tegn på svaghed

19% mener, at et heteroseksuelt par ofte er bedre forældre end et homoseksuelt par

14% mener, at håndværkere ofte er utroværdige

Kilde: YouGov, 1.007 adspurgt. Procenterne angiver, hvor mange der er helt eller delvis enige i udsagnet.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.