Pas på: Barsel kan koste dig 350.000 kroner

Hvis kvinder får tre børn, kan de ende med at få ni procent mindre i pension, end hvis de ikke havde fået børn.

Hvis kvinder får tre børn, kan de ende med at få ni procent mindre i pension, end hvis de ikke havde fået børn.

Hvert år fødes der cirka 55.000 børn i Danmark, og selvom det er en begivenhed, der som oftest er forbundet med én stor lykkerus, er forældreskabet ikke uden visse privatøkonomiske torne.

Foruden de oplagte ek­straudgifter til den lille ny kan fødslen også gøre dig til en fattigere pensionist.

Beregninger fra Industriens Pension viser således, at en kvindes pension risikerer at skrumpe med tre procent for hvert barn, hun får.

Får hun eksempelvis tre børn, og indbetaler hun ikke ekstra til sin pension under barslen, vil hun i sidste ende have en pensionsformue, der er ni procent mindre, end hvis hun ikke havde fået børn.

Kvinderne slår snart mændene i sen pensionsalder

Det svarer til 358.000 kroner, hvis der tages udgangspunkt i en månedsløn på 25.000 kroner.

Hos Industriens Pension pointerer forsikringsdirektør Joan Alsing, at problemstillignen bestemt ikke blot er en skrivebordsøvelse.

»Det er et virkeligt problem, at din pension kan blive ni procent mindre, hvis du får tre børn og ikke får indbetalt til pension, mens du er på barsel. Derfor har det store konsekvenser for kvinderne, at de kommer bagud,« siger hun.

Forfatter: Singler skal også have ret til ‘barselsorlov’

30 procent mindre i pension
På grund af barsel, men også fordi kvinder generelt tjener mindre end mændene, står de i gennemsnit med 30 procent mindre på pensionsordningen, viser tal fra Industriens Pension.

»Vi hører typisk først om det, når pensionsalderen nærmer sig. Det er der, man som helt almindelig dansker bliver klar over, hvor lidt eller hvor meget der er til ens pensionisttilværelse. Og der bliver kvinden så klar over, at der er mindre til hende, end der er til hendes ægtefælle,« siger Joan Alsing og pointerer, at det er et særligt stort problem i de tilfælde, hvor kvinden er blevet skilt, og den samlede pensionsformue for parret ikke deles med kvinden.

Hver femte far dropper barsel

Hos fagforbundet HK, der fortrinsvis har kvinder blandt sine medlemmer, er kvinders tab af pension under barsel et velkendt problem.

»Det er derfor, vi har fået det ind i overenskomsterne. Det er, fordi vi har syntes, at det var et problem. Man er to om at få børn, og vi vil gerne sikre, at man er ligestillet i forhold til sit pensionistliv. Det skal ikke koste kvinderne så meget at gå på barsel,« siger Mette Kindberg, næstformand i HK.

Hvorvidt barsel koster én tre procent i pensionsformue pr. barn, afhænger dog også af, hvilken overenskomst man er på, og om man selv vælger at indbetale ekstra til sin pension under barslen.

»Når vi kigger på det, siger vi godt én procent mistet ved barsel, men det er for dem, der er på overenskomst. Vi har også en stor del, der er uden for overenskomstområdet, og de kan risikere at mis­te langt mere,« siger Mette Kindberg.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.