Sådan kan du motivere dine store teenagere til at tage del i husholdningen

En helt almindelig familie med teenagere

For noget tid siden talte jeg med et forældrepar (vi kan kalde dem Thor og Ida), der havde to teenagere på 18 og 19 år (vi kan kalde dem Rasmus og Camilla).

For Thor og Ida føltes det helt forkert, at de unge ikke tog mere del i det praktiske. De syntes, at de både havde forsøgt med pisk og gulerod, men lige lidt hjalp det.

Det var ikke, fordi der som sådan var problemer i hjemmet. Rasmus og Camilla havde et velfungerende socialt liv og klarede sig fint i gymnasiet, men de var meget svære at holde til ilden, når det handlede om at hjælpe til med de daglige gøremål i familien.

Derfor skal børn ikke have penge for pligter

Hvor mange kommer til aftensmad?

Der var mange småting i hverdagen, der tilsammen fyldte en del og gav anledning til skænderier og ufred, men særligt aftensmaden fyldte. Det blev stadig sværere for Thor og Ida at vide, hvor mange de var til aftensmad.

De havde forsøgt en aftale om, at Rasmus og Camilla skulle give besked nogle timer før spisetid, hvis de ikke kom, men det fungerede ikke i praksis.

De glemte det eller de sagde, at de spiste med, og så kom de alligevel ikke. ”Vi føler os som værter på et hotel,” fortalte Tor og Ida.

Her er de 7 “dødssynder” i børneopdragelsen – begår du en eller flere af dem?

Næsten voksen, men stadig barn i familien

De meget store børn, der stadig bor hjemme, er i en familiestruktur, hvor de er børn i relation til deres forældre. Derfor tager de ikke det ansvar vi som voksne finder helt naturligt.

De ville (nok) gøre det, hvis de boede i et bofællesskab, hvor de var ligestillede med resten af husets beboere, men sådan er det sjældent, når de bor i en familie med forældre.

Forældre, der har et ønske om, at de store børn af sig selv skal tage ansvar i hjemmet, skal lave en struktur, hvor de unge selv mærker konsekvensen, hvis de ikke tager ansvar.

Bliv klog på kærlighedssprog – og genfind gnisten

Det fælles måltid omfatter også tilberedning

Efter grundige overvejelser, kom Ida og Thor frem til en ret alternativ løsning:

Tor og Ida stod for madlavningen. Fremover skulle de unge være med til at tilberede aftensmaden, hvis de ville sidde med til bords og spise med resten af familien.

Kom de så sent, at de ikke kunne nå at hjælpe med tilberedningen, ville det blive betragtet som et ”nej tak” til at deltage i det fælles måltid.

Så var der måske mad tilovers, eller de måtte smøre en rugbrødsmad eller tilberede et måltid selv senere på aftenen.

Der gik mange overvejelser forud for denne konstruktion, og det skal også bemærkes, at forskellige andre madordninger var afprøvet uden succes.

Det var altid en mulighed at aftale noget mere fleksibelt, hvis man var længe på arbejde, gik til en sport eller havde mange lektier for.

Dét kom der ud af det

Det særlige ved denne ordning var, at Rasmus og Camilla fik øvet deres ansvarlighed. De lærte, at det kræver en indsats at få et godt måltid mad. De lærte, at deres hjem var et sted, hvor der var en forventning om, at man løftede i flok.

De lærte at lave mad og – måske vigtigst af alt – der opstod nogle gode samtaler, mens de gik sammen med deres forældre og tilberedte det fælles måltid. Det styrkede familiens følelse af fællesskab.

Sidst, men ikke mindst, følte Thor og ida ikke længere at de var et serviceorgan for deres to voksne børn.

Alle familier er særlige

Måske vil en identisk model ikke fungere i din familie, fordi I ikke er som Thor, Ida, Rasmus og Camilla. Derfor skal enhver familie se på deres families særlige værdier og ressourcer, for alle familier er forskellige.

Det, der fungerer for naboen, fungerer ikke nødvendigvis for jer, men det kan inspirere.

Jeg håber, at denne lille fortælling vil være inspirerende for andre familier med (næsten) voksne børn.

Om klummeskribenten

Jael Lauritzen parterapeut, familieterapeut og psykoterapeut MPF med egen praksis i København og Hellerup.

Læs mere om Jael Lauritzen på jaellauritzen.dk.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.