Parforholdet er i krise

Det er åbenbart ikke længere så yndigt at følges af, afslører den stigende skilsmisseprocent. Foto: Colourbox


et er tilsyneladende ikke så smukt at følges ad, som det har været. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at skilsmisseprocenten er steget fra 40,2 til 42,7. Og det er især det fjerde år, der er kritisk for parforholdet. I 2012 blev 1.052 ud af 37.576 par skilt i ægteskabets fjerde år.

Ifølge parterapeut Ingrid Ann Watson har den økonomiske krise stor betydning for, at vi ikke er så tilbøjelige til at kæmpe for tosomheden.

»Når vi har det skidt i forvejen med for eksempel dårlig økonomi og fyringer, har vi meget mindre overskud til at investere i parforholdet.

Det det kan i sidste ende betyde, at vi ikke kan se os ud af problemerne og vælger at gå fra hinanden,«forklarer Ingrid Ann Watson.

Stræben efter perfektion

Det er især den evige stræben efter perfektion og 100 procent lykke, der er parforholdets helt store fjende.

»Vi er blevet et utålmodigt folkefærd, der ikke vil nøjes med det næstbedste. Hvis vi ikke er tilfredse og umiddelbart ikke kan se løsningen, så vælger vi at gå langt hurtigere end tidligere ,« forklarer Ingrid Ann.

Hun mener, at de par, der klarer skærene, i langt højere grad er bevidst om, at man ikke kan være 100 procent lykkelig.

»Der er en større rummelighed i forhold til hinanden. Man tager problemerne i opløbet, og man tænker i højere grad over, hvad den anden har brug for, i stedet for hele tiden at have fokus rettet mod sig selv.«

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.