Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Travle forældre: Det mangler vi tid til

Andreas og Mai Kastrup har måttet fravælge alenetid, efter at de fi k barn. Og for at de kan få det hele til at hænge sammen, henter Andreas' søster deres datter, Wilma, hver onsdag. Foto: Kristian Brasen


Andreas og Mai Kastrup har savnet kvalitetstid i hverdagen, siden de fik datteren Wilma for to år siden.

Andreas er varehuschef i Elgiganten, og Mai er afdelingsleder i en institution, så Wilma bliver ofte først hentet i vuggestuen ved fire-fem-tiden.

Og de par timer, der er, indtil Wilma skal sove, går hurtigt op i indkøb, madlavning og andre praktiske opgaver.

Sådan er det for de fleste børnefamilier. 64 procent af alle forældre med børn under 18 år føler, at de mangler tid i hverdagen.

Det viser en undersøgelse, som Voxmeter har foretaget for produktmærket Neutral.

»Når man kommer hjem i ‘ulvetimen’, oplever man mere stress end på en hel dag på jobbet,« siger siger Trine Kolding, der underviser i og har skrevet flere bøger om, hvordan man får overskud i en travl hverdag.

»Det er, når vi er travle og irriterede, at milimeterdemokratiet kommer op i én, og så kan man pludselig kun se det, den anden ikke laver,« siger hun.


Børnearbejde er helt i orden

Forældrene i undersøgelsen siger, at de savner tid, fordi de arbejder for meget og gerne vil nå det hele.

Det kender Andreas Kastrup udmærket.

»Der er ikke noget i vejen med have kariere og en travl hverdag. Men det skal også hænge sammen med det at have børn,« siger han.

»Det handler om selv at skabe tiden og ikke bare vente på, at vi får noget mere tid,« siger Trine Kolding, der opfordrer forældre til at fordele opgaverne imellem sig.

Og når børnene bliver store nok, skal de hjælpe til i hjemmet.

»Jeg er stor tilhænger af børnearbejde,« siger Trine Kolding og uddyber:

»Når børn tager noget mere ansvar og laver noget derhjemme, frigiver det også tid til de voksne.«


Familien fremfor FCK

Men hvis du savner tid i hverdagen, skal du ifølge Trine Kolding starte med at prioritere din tid og spørge dig selv: hvad er vigtigt for mig? Og hvor travlt vil jeg have?

Den overvejelse har Andreas Kastrup gjort. Han spiller ikke længere squash og kommer ikke så ofte ind og se F.C. København-kampe. Men det er også o.k.

»Jeg oplever det ikke som et afsavn, for ens prioriteter ændrer sig. Hvad vil du helst – se fodbold med gutterne eller være sammen med din kone og dine børn? Jeg vil helt klart helst det sidste,« siger han.

4 tip til at skabe tid

1 Få overblik over jeres praktiske opgaver, og fordel dem imellem jer. Først efter lyst og så efter retfærdighedsprincippet. 
2 Involver jeres børn i hjemmets praktiske opgaver.
3 Faste pligter kan gøres smartere: køb fire-fem kasser, og sorter tøjet, når I lægger det til vask. Lav store portioner mad, og frys ned, så er der nem mad på travle dage.
4 Tag dig tid! Lav aftaler om for eksempel en fast ugentlig ‘friaften’ til hver. Så undgår i diskussioner, og det bliver nemmere at komme afsted.
KILDE: TRINE KOLDING, UNDERVISER OG FORFATTER

Det mangler vi tid til

Oplever du, at du mangler tid i din hverdag? 

Ja 64 %

Nej 32 %
Ved ikke 4 %

Hvad savner du tid til i hverdagen?

Egne gøremål/fritidsaktivitet 78 %

Samvær med mine børn 77 %
Samvær med partner 62 %
Selvforkælelse/pers. pleje 41 %
Oprydning/rengøring mv. 38 %
Indkøb/madlavning mv. 27 %
Mit arbejde 14 %
Andet 12 %
KILDE: VOXMETER FOR NEUTRAL ‘GO’ HVERDAG’ BLANDT 1.000 DANSKEREMED BØRN UNDER 18 ÅR.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes