Brandmand i voldsomt opslag på Facebook om trafikdræbte børn: Tænk jer om uansvarlige forældre!

Torben Jensens opslag er blevet delt mere end 21.500 gange på Facebook på et døgn.

Torben Jensens opslag er blevet delt mere end 21.500 gange på Facebook på et døgn.

Et voldsomt opslag på Facebook spreder sig i disse minutter. Forfatteren bag opslaget Torben Jensen prøver med en skræmmende fortælling, at få forældre til at tænke sig om, før de sender deres børn ud i trafikken.
Torben Jensen angriber specifikt de forældre, der sender børn afsted på cyklen uden lygter eller reflekser, efter han selv har set flere tilfælde de seneste morgener.
Med en meget voldsom og udpenslet fortælling, prøver Torben Jensen at råbe forældre op. Han beskriver blandt andet, hvordan kraniet er knust og hvordan redningsarbejdere må samle hjernen op i en pose.

Ikke fri fantasi

Og situationen i Torben Jensen fortælling er ikke grebet ud af den blå luft.

Jeg har i mine mere end 10 år i redningsberedskabet været den, der blev kaldt ud. Konsekvenserne er uoverskuelige for dem, det går ud over, det forstår de bare først, når de pludselig står midt i det – derfor har jeg i mit opslag forsøgt at synliggøre konsekvensen så de ikke behøver at opleve den, fortæller Torben Jensen til Søndagsavisen på mail.

Opslaget er på halvandet døgn delt ikke mindre end 21.500 gange. Og det er Torben glad for, selvom han godt ved, at opslaget også er på grænsen.

Mit opslag er uden tvivl grænsesøgende, men jeg føler ikke at det går over stregen. Det er en opdigtet historie om et fiktivt barn. Nyhederne, filmene og bøgerne har lige så alvorlige historier, dog tror jeg at min historie rammer lidt hårdere, da den handler om et barn og mange forældre kan relatere til den.

 Læs Torbens opslag på Facebook her:

En hård tone er nødvendigt

Torben Jensen forklarer selv det voldsomme opslag med, at pæn snak ikke når igennem til de uansvarlige forældre.

Jeg ser det nødvendigt at kalde en spade for en spade, for samfundet er i forvejen pakket ind i vat, hvor ingen tør sige hvad de mener. Jeg mener hudløst ærligt, med hånden på hjertet og en refleks på ryggen, at de forældre der ikke giver deres børn det fornødne sikkerhedsudstyr er en flok uansvarlige og tarvelige forældre, uden sammenligning, fortæller Torben Jensen og fortsætter:

Jeg er selv far, og min 5-årige datter cykler aldrig uden hjelm, og begynder mørket at falde på, så tænder hun selv sine lygter på cyklen uden at jeg behøver at blande mig. For selv en 5-årig kan godt få forklaret konsekvensen – det kræver blot at en ansvarsfuld forælder, der rent faktisk påtager sig opdragerrollen og stiller krav til sine børn, slutter Torben Jensen

Er opslaget over stregen, eller er det nødvendigt at tale med store bogstaver for at sætte gang i tankerne hos forældrene?

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1