Kejsersnit giver flere tykke børn: Afføring får skylden

Kejsersnit øger risikoen for overvægt hos børn.

Kejsersnit øger risikoen for overvægt hos børn.

Børn, der bliver født ved kejsersnit, har en øget risiko for at udvikle fedme og overvægt i barndommen. Det fremgår af det videnskabelige tidsskrift Obesity Reviews.

Tidsskriftet bringer en videnskabelig artikel, hvor  det fremgår, at børn født vedkejsersnit har 34 procent forøget risiko for at udvikle  fedme i forhold til børn, der fødes vaginalt.

Gravide, der selv lider af  overvægt, får oftere kejsersnitend normaltvægtige gravide. Men selv når der korrigeres for det, er risikoen for, at barnet udvikler fedme, stadig 26 procent højere end ved vaginal fødsel.

Forskningen bringer ikke et dokumenteret svar på, hvorfor det forholder sig sådan, men der er teorier.

Afføring modvirker overvægt

»Et barn, der bliver født på normal vis, modtager en masse bakterier fra moren i forbindelse med fødslen. Det er blandt andet bakterier fra morens afføring. Man mener, at de bakterier er med til at bygge børnenes tarmflora op,« siger Jens- Christian Holm, klinisk forskningslektor ved Institut for Klinisk Medicin på Holbæk Sygehus.

»De børn, der kommer til verden ved kejsersnit, modtager ikke de bakterier. Det ser ud til, at de simpelthen mister noget ved det,« forklarer han.

Jens-Christian Holm understreger, at sammenhængen mellem børns overvægt, og om de udsættes for morens bakterier ved fødslen, ikke er dokumenteret.

»Men jeg må sige, at jeg tror, det hænger sådan sammen. Det er et godt bud på en forklaring på noget, som vi har været i vildrede om i årevis,« siger han.

Advarer mod kejsersnit

Artiklen i Obesity Review om sammenhængen mellem børns fedme og kejsersnit sammenholder i alt 28 forskningsprojekter, som tidligere er blevet sat i værk om emnet med varierende formål.

Jens-Christian Holm forklarer, at en almindelig vaginal fødsel muligvis ikke alene modvirker fedme.

»Der er flere ting, som tyder på, at det også har en gavnlig effekt på flere andre sygdomme,« siger han og fortsætter:

»Derfor synes jeg, at man i  højere grad bør være varsom med at tilbyde gravide et kejsersnit.Som det er nu, har man ladet valget være op til den enkelte gravide. Det kan eksempelvis være frygt for at føde på normal vis, der får kvinder til at vælge kejsersnit. Men der skal være mere tungtvejende lægelige årsager til et kejsersnit. Der kan jo være rigtig mange gode grunde til det, men der er også konsekvenser ved det.«

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.