Forskere: Madpakken er på vej helt ud

Den traditionelle madpakke ofte bestående af sveden spegedreng, ostehørmer eller smattet leverpostej spås snart at afløses af betalingsordninger, hvor alle børn spiser det samme.

Den traditionelle madpakke ofte bestående af sveden spegedreng, ostehørmer eller smattet leverpostej spås snart at afløses af betalingsordninger, hvor alle børn spiser det samme.

Danmark har traditionelt været et madpakkeland. Men det er gradvist ved at ændre sig. Siden 2009 har kommuner og forældrebestyrelser i landets dagtilbud nemlig kunnet vælge, om de vil have en kollektiv madordning gældende for alle børnene.

Og selvom ordningerne primært er udbredt i vuggestuer og aldersintegrerede institutioner, og selvom forældrene stadig skal betale for maden, så er Danmark for alvor på vej mod svenske tilstande – det, vi kalder ‘alle børn spiser-modellen’. Mange forældre vil nemlig gerne betale, hvis de får sundhed og maddannelse for pengene.

Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan madordningerne skrues sammen, og der er stor forskel på simpel bespisning og aktiv madpædagogik. Det er et af hovedbudskaberne i forskningsprogrammet Frida (frokostordninger i dagtilbud), som Aalborg Universitet med støtte fra Nordeafonden har afsluttet.

Hjælper på kræsenhed

Madordningerne har potentiale til at påvirke børns maddannelse og lyst til at spise mere varieret. Men det kræver en aktiv mad- og måltidspolitik, hvor ikke mindst det tætte samarbejde mellem pædagoger og madprofessionelle er i centrum.

Spørgsmålet om kræsenhed og børns præferencer fylder meget i diskussionerne om madordninger, der ofte er ambitiøse og stræber efter at servere varieret og udfordrende mad i modsætning til den klassiske madpakke.

Men set fra barnets perspektiv er det vigtigt at huske, hvor grænseoverskridende det faktisk er at blive presset til at spise mad, man ikke har lyst til. Derfor er det vigtigt at eksperimentere med variation og smage og tilsætte en passende mængde tålmodighed og respekt for den enkeltes grænser.

Ved frokostbordet er der ofte både madglade børn og mere skeptiske børn, og det kan være en god idé at servere maden for de madglade først, så de andre børn oplever, at det ikke er farligt at spise den.

Mad på pædagogisk dagsorden

Et af problemområderne, der bliver peget på i programmet Frida, er, at det ofte bliver pædagogernes egen mad- og måltidskultur, der kommer til at fungere som pejlemærke for måltiderne.

Danmark har en af verdens mest veluddannede professioner, og pædagogerne viser stort overskud trods dårlig normering. Men undervisning i mad og måltider er med enkelte undtagelser fraværende på pædagoguddannelsen. Der er mangel på metoder til at tale om maden, uden at det bliver dogmatisk, og ofte bliver argumentet om, at maden skal spises, fordi den er sund, meget fremherskende.

Der er altså brug for, at måltiderne bliver taget alvorligt og sættes på den pædagogiske dagsorden.

Madpakkemåltidet skaber mange individuelle regler. For eksempel skal rugbrødet spises før figenstangen, for nogle er riskiks et no-go, og for børn med anden etnisk baggrund kan pædagogernes forkærlighed for rugbrød være forvirrende i forhold til deres families madkultur.

Med en madordning bliver tendensen til individualisering mindre, i og med at alle får den samme mad.

Det skaber ens regler og muligheder for alle ved bordet. Madordninger er altså mere end et spørgsmål om, at børnene bliver sunde og mindre kræsne.

Selve måden, man spiser sammen på, har også stor betydning for den samlede oplevelse af måltidet. Bordskik kan fylde meget, og hvis måltidet kommer til at handle for meget om regler og normer, kan det fjerne nydelsen ved at spise.

At åbne for en mere legende tilgang til maden og måltidet kan understøtte lysten til at spise og behøver ikke at havne i rent kaos.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes