Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Talsmand for ‘Gifted Children’: Kloge børn lider i folkeskolen

Danmark skal udarbejde en konkret plan for, hvordan folkeskolen kan realisere målet fra folkeskolereformen om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan.

Siden 1993 har folkeskolerne haft pligt til at undervise børn på det niveau, de er på – såkaldt undervisningsdifferentiering. Trods det kunne medierne ved sommerferiens start berette om superstudenten Søren Ørskov, der fik 12 i alt undtagen idræt (hvor han fik 10), men som havde været en flab, der aldrig lavede sit skolearbejde, som havde kaos i skoletasken og nær var smidt ud af skolen.

Kun forældrenes blik og økonomiske mulighed for at sende Søren til et spansk gymnasium efter 9. klasse gav de udfordringer, der fik Søren i gang. De få lærere og skoleledere, der i Danmark havde forstået Sørens behov for udfordringer, var enlige ildsjæle.

Historien er typisk den samme, når højt begavede børn fortæller om deres skoletid. Børn, der føler sig misforståede og uden for fællesskabet.

Det er en udbredt misforståelse, at højt begavede børn nok skal klare sig. Nogle gør, andre ødelægges og får ikke et godt liv, hvor de kan bidrage til samfundet.

Arbejdsmarkedet forudsiger mangel på 20.000 højtuddannede i 2025. Derfor skal vi få det bedste ud af alle. Ressourcerne skal ikke bruges på at håndtere en ‘flab’ som Søren.

Klassekammerateffekten går begge veje. Dårlig opførsel smitter, men det gør læring også.

Læs også: Storesøster eller lillebror? Ny forskning afslører det klogeste barn i søskendeflokken

Børn skal kræve mere læring

Lærerne yder en stor indsats, men der skal findes ressourcer til at sikre alle lærere mulighed for at skabe individualiserede, interessebårne undervisningssituationer, der får børnene til at kræve at lære mere, frem for at børnene venter på, at de får fri fra skole, eller at de skal på ferie igen. Folkeskolereformen indeholder også efteruddannelse af lærerne, men der skal mere til for at styrke folkeskolen her og nu.

Foreningen Gifted Children har to konkrete forslag.

Et nationalt center for undervisningsdifferentiering skal udvikle materiale til og nye former for undervisningsdifferentiering. Det veksler fra fag til fag, hvilke elever der har hvilke behov, og det grundlæggende klassefællesskab skal derfor bevares som platform for den differentierede undervisning. Centret skal være omdrejningspunkt for en national plan, der sikrer, at lærerne, skolelederne, skolebestyrelserne og kommunerne får fokus på, hvordan for eksempel holddannelse og samarbejde på tværs af skoler med virksomheder og organisationer helt konkret kan styrke undervisningsdifferentieringen.

Læs også: 5 tricks: Sådan lukker du munden på Kloge Åge

Akademikere skal på banen

De uddannede lærere har de pædagogiske og didaktiske forudsætninger for at skabe gode læringsmiljøer. Andre – der har faglig viden – kan bruges som medundervisere. Nyuddannede akademikere kan få en lærerig start på arbejdslivet ved at være føl hos en lærer. De kan arbejde, sprede deres viden og samtidig suge til sig inden for klasserumsledelse, pædagogik og didaktik. De timer, hvor antallet af voksne fordobles, bliver der tid til alle børn.

Det er afgørende – og særligt vigtigt for de højt begavede børn – at skolerne straks får en samlet plan for, hvordan alle børn får de rette udfordringer. Vi kan ikke overlade det til tilfældigheder, om et barn bliver superstudent eller smidt ud af skolen – bogstaveligt talt eller i overført betydning.

Gifted Children
Foreningen for højt begavede børn, Gifted Children, har knap 4.000 medlemmer, heraf 1.700 børn, de fleste i den skolepligtige alder.
Foreningen arbejder for at skabe netværk for børnene og deres forældre, så børnene kan møde ligesindede og finde nogle at dele deres interesser med.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes