Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Vi vil skille os ud: Her er efternavnet danskerne flygter fra

Maja Lehmann hed engang Jensen – men det blev for almindeligt.

Maja Lehmann hed engang Jensen – men det blev for almindeligt.

Danmarks mest almindelige efternavn er ikke længere Jensen. Førstepladsen indtages nu af Nielsen.

Ifølge Danmarks Statistik har efternavnet Nielsen stabilt halet ind på Jensen med cirka 600 personer årligt i gennemsnit i de seneste mange år.

Ved årskiftet 2015 var der 258.203 personer, der vendte sig om, hvis man råbte Jensen. Der var 258.195, der lystrede navnet Nielsen. Således var der blot syv personer mere med navnet Jensen.

»Det har jo løbende indsnævret sig med flere hundrede hvert år, så man må formode, at Nielsen overhalede Jensen i starten af året,« forklarer navneforsker Peder Gammeltoft, der er professor og afdelingsleder ved Nordisk Forskningsinstitut på Københavns Universitet.

Vil skille sig ud

Han mener, at en betydelig del af de danskere, som hedder Jensen, har været bevidste om, at deres navn var det mest almindelige i landet.

»Vi lever i en meget individualistisk tid. Derfor er der mange, som skifter deres navn ud eller dropper et navn som Jensen til fordel for et mere originalt mellemnavn. På den måde står de lidt ud fra mængden.«

Tendensen gør sig også gældende for andre af de almindelige sen-navne.

»Jeg burde faktisk have heddet Pedersen,« udbryder professoren pludselig.

»Men min oldefar tog navn efter slægtsgården. Det var faktisk præstens idé.«

Han forklarer, at der også kan være negative sider ved at hedde noget originalt.

»Hvis du hedder Ventegodt, vil du nok ofte blive spurgt til, om du er i familie med lægen af samme navn. (lægen Søren Ventegodt, som Ekstra Bladet døbte ‘Dr. Klam’, har været genstand for debat om sine alternative behandlingsmetoder, red.). Det kan nok også være træls at hedde Laudrup,« siger Peder Gammeltoft.

Peder Gammeltoft forklarer, at danskere med sen-navne nyder godt af deres navne i udlandet. De er nemme at udtale, og meget få hedder det samme.

Maja droppede Jensen

Klinikassistent Maja Lehmann har taget afsked med sin fars efternavn og dermed meldt sig ud af Klub Jensen. Det har hun ikke fortrudt.

»Jeg synes, at det var lidt kedeligt, at der var så mange, der hed Jensen. Så lyder Lehmann mere frisk,« forklarer hun og fortsætter med et smil:

»Nu kan mit navn også stå oven på linjen, når jeg skriver under.«

Majas mand hedder Hansen til efternavn, og det var heller ikke så tillokkende. I stedet sløjfede hun helt at hedde mere end blot Lehmann. »Vores børn har flere mellemnavne, og det ville også blive noget rod, hvis ikke vi skar noget væk,« forklarer hun.

Har det så haft betydning for hendes liv at skifte navn?

»Jeg har jo nok ikke mærket den store forskel,« siger hun.

Sådan skifter du navn
Hvis du ønsker at skifte navn, kan du søge om det på Borger.dk med NemID. Du kan også kontakte sognet, hvor du bor. Hvis du bor i Sønderjylland, så kontakt den kommune, du er født i.
Det koster som udgangspunkt 510 kroner at skifte navn. Dog kan det være gratis, hvis du ændrer navn i forbindelse med, at du bliver gift. Det er også gratis for børn at skifte navn, når deres forældre skifter navn.
Vil du hedde noget, som under 2.000 personer i Danmark hedder, skal du indhente tilladelse fra samtlige personer, der hedder det.
Navne, som bruges af mere end 2.000 mennesker, kan man frit skifte til.
Hvis du ønsker at hedde noget, som ingen andre hedder, skal du søge om at få navnet godkendt.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes