Her er Danmarks bedste skole

Tirsdalens Skole i Randers var den bedste til at løfte eleverne i skoleåret 2013-2014.

Tirsdalens Skole i Randers var den bedste til at løfte eleverne i skoleåret 2013-2014.

Skoleleder Mogens Bang Thomassen forklarer, at lærere ikke skal være bange for at stille tydelige krav til eleverne.

Skoleleder Mogens Bang Thomassen forklarer, at lærere ikke skal være bange for at stille tydelige krav til eleverne.

Lærerne Rikke Stage (t.h.) og Anne Brøndum havde klasserne, som sikrede Tirsdalens Skole førstepladsen.

Lærerne Rikke Stage (t.h.) og Anne Brøndum havde klasserne, som sikrede Tirsdalens Skole førstepladsen.

Krav. Mange steder i Danmark er dette lille ord ikke videre populært. På Tirsdalens Skole i Randers er det opskriften på succes. Tirsdalens Skole er den folkeskole i landet, som var den bedste til at løfte eleverne fagligt i skoleåret 2013-2014. Den førsteplads var ikke kommet i hus, hvis ikke der var blevet stillet tydelige krav til eleverne, og de var blevet gjort klar over, præcis hvad forventningerne til dem var.

Det forklarer skoleleder Mogens Bang Thomassen, der har været skoleleder på Tirsdalens Skole i mere end 15 år, men netop er skiftet til en anden skole.

»Man skal stille krav til børn. Det hjælper dem. Det må aldrig blive for lallet. Det er simple krav, som at de skal møde til tiden, de skal være forberedte, og de skal deltage i undervisningen,« siger Mogens Bang Thomassen.

Se listen: Her er Danmarks bedste og dårligste skoler

tirsdalskolen2

Skoleleder Mogens Bang Thomassen forklarer, at lærere ikke skal være bange for at stille tydelige krav til eleverne. 

Motiverede lærere

»Børn er kun glade for, at der bliver stillet krav til dem, og at der er forventninger til dem. Børn vil gerne vide, hvad de skal leve op til, og så gøre det,« siger Mogens Bang Thomassen.

Tirsdalens Skole er kåret som den bedste folkeskole, fordi eleverne, der tog afgangseksamen i sommeren 2014, præsterede langt over forventet niveau.

Se listen: Her er Danmarks bedste og dårligste skoler

»Alt lykkedes virkelig på den årgang. Det hele gik op i en højere enhed. Det var en rigtig god sammensætning af børn, og lærerne var enormt motiverede og engagerede. Når man så lærerne på gangen, kunne man straks mærke, hvis de havde haft en god oplevelse med klassen. Stoltheden lyste ud af dem i eksamensperioden, hvor eleverne fik karakterer,« siger Mogens Bang Thomassen.

Han understreger, hvor vigtigt det er med motiverede lærere.

»Engagerede lærere er simpelthen så vigtigt. Det kan virkelig løfte børn,« siger han.

tirsdalskolen3

Lærerne Rikke Stage (t.h.) og Anne Brøndum havde klasserne, som sikrede Tirsdalens Skole førstepladsen. 

Fik motiveret børnene

Tirsdalens Skole har to klassespor. De tre lærere, som havde hovedansvaret for afgangsklasserne fra 2014, havde dem hele vejen fra 7. klasse og så til det imponerende eksamensresultat sidste sommer. De to klassers niveau lå samlet set en hel karakter højere end året forinden. Den markante stigning førte skolen ind på den fornemme placering.

»Vi stillede krav om, at de skulle have deres ting med, de skulle have lavet lektier, og de skulle yde deres bedste. Det var ikke en selvfølge for dem fra starten,« siger skolelærer Rikke Stage, der sammen med kollegaerne Anne Brøndum og Marianne Strümsmann, havde klasserne i henholdsvis dansk og matematik.

Børn er meget forskellige. Det tog de tre lærere højde for.

»Vi har haft flere forløb, hvor eleverne ikke fik det samme materiale. I stedet udleverede vi materiale til hver enkelt elev, som passede til elevens standpunkt. Og eleverne ved godt, at nogle er bedre end andre. Det spotter de med det samme. For os var det netop ikke en høj karakter, der var målet. Målet var, at eleven skulle yde sit allerbedste. Og vi lykkedes med at skabe den holdning, at det var sejt at gøre sit bedste,« siger Anne Brøndum.

Se listen: Her er Danmarks bedste og dårligste skoler

Forældrene har ansvar

De forklarer, at forældrene også blev mødt med krav.

»Vi fik et rigtigt godt forhold til forældrene, og vi oplevede, at eleverne hoppede med på vognen,« siger Rikke Stage.

»Man skal stille spørgsmål. Man skal have tillid til lærerne, men det er rigtig godt at stille spørgsmål. Den gode forælder sørger for, at deres børn er her til tiden, har fået mad, ikke har fri hele tiden, fordi de skal på ferie, og har fået sovet. Forældre skal også være nysgerrige og spørge børnene til deres dag derhjemme. Det er mange forældre gode til i de små klasser, men i udskolingen er det ofte sådan, at det daler lidt med den daglige nysgerrighed,« siger Anne Brøndum.

Lærerne har desuden slået hårdt ned på mobning og drillerier over nettet.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1