5 dårlige måder at straffe børn på – og hvad du bør gøre i stedet

Hvordan skal man opdrage børn?

Hvordan skal man opdrage børn?

De fleste forældre kender den frustrerende følelse, når barnet nægter at rydde op, ikke vil med hjem fra børnehave eller smugler en tablet med i skole. Men hvad kan man stille op? Skal man straffe børn?

Ikke hvis man spørger familiepsykolog og forfatter til ‘Pilot for dit barn’ Ulla Dyrløv.

»Jeg vil ikke råde til at straffe børn, men til at opdrage dem. Man skal gøre det klart fra start, hvad der er – og ikke er – til diskussion. Man kommer længst med at rose og anvise, hvad man vil have, i stedet for at sige, hvad man ikke vil have,« siger hun.

»Trusler skal man helt rense væk. Mange truer en masse uden at føre det ud i livet, og så mister man autoritet. Barnet mister simpelthen respekten. Det oplever, at der kommer en masse ud af munden, men det bliver sjældent til noget,« siger Ulla Dyrløv.

Læs også: Hvordan blander man sig i andres børneopdragelse?

5 dårlige måder at straffe børn på – og hvad du bør gøre i stedet

1. Gå ind på dit værelse, og tænk over, hvad du har gjort

»Hvis barnet siger grimme ting, sparker eller slår, kan værelset bruges til at rase af på. Men at blive lukket inde for at tænke over tingene er ikke en god idé, for det giver mere skam og dårlig samvittighed end konstruktive tanker. Straf virker desuden kun i to minutter. Som barn blev jeg indimellem sendt ud på toilettet af min mor, men så fandt jeg et Anders And-blad eller tog et karbad, og så var det jo meget hyggeligt. Eftersidninger virker heller ikke. Barnet vil muligvis ændre opførsel for at undgå ydmygelsen, men så forstår det jo ikke, hvad det har gjort forkert. Straffen fjerner fokus fra handlingen.«

2. Hvis du ikke kommer med nu, så går jeg uden dig

»Hvis barnet er ligeglad med din trussel om at gå, udstiller det, at du ikke har styr på situationen. For forældre efterlader jo ikke bare deres børn. Kan man mærke, at barnet ikke vil med, skal man meget hurtigt blive tydelig og sige: ‘Jeg kan godt mærke, du ikke gider at gå, men det er ikke til diskussion’. Konflikter udvikler sig oftest, fordi barnet kan mærke tvivl og usikkerhed hos sine forældre, og så udfordrer det. I sidste ende kan det være nødvendigt at bære små børn væk mod deres vilje, men det skal gøres respektfuldt og uden at slæbe og hive.«

Læs også: Børnepsykologen: Sådan skader for meget skældud dit barn

3. Hvis du ikke spiser op, er der ingen dessert 

»Fortæl ikke barnet om desserten før efter maden. Børn skal ikke spise mad for at få dessert, men fordi det skal være mæt og hygge sig med familien ved aftensbordet. Hvis barnet ved, at der er dessert, så sig fra start, hvor meget det skal spise for at få desserten. Og sig, at hvis det ikke kan spise den portion, kan det måske spise mere i morgen, og så gemmer vi desserten til der. Alternativt kan man fra start beslutte, at barnet får dessert uden at spise op. Man må bare ikke sidde hele måltidet igennem og sige, at hvis du ikke spiser op, får du ingen dessert.«

4. Hvis du ikke gør, som jeg siger, er der ingen slik på fredag 

»Konsekvenser skal hænge sammen med situationen. Hvis barnet nægter at tage redningsvest på på fisketuren, skal man ikke bruge ’så er der ingen fredagsslik’ som sanktion. Der er ingen sammenhæng mellem de ting, så det virker dumt, og det kan barnet godt gennemskue. Igen skal man være tydelig fra start, så man inden fisketuren siger: ‘Du skal have redningsvest på’. Hvis det alligevel bliver en konflikt, må man sige: ‘Vi tager hjem, hvis du ikke tager den på nu’. Men så skal man også gøre det, så det ikke bliver en tom trussel. Oplever man, at barnet forbryder sig mod reglerne ved at tage steder hen, det ikke må, eller smugle iPad’en med i skole, skal man heller ikke straffe, men i stedet kontrollere barnet den næste tid ved for eksempel at tjekke skoletasken eller ringe og høre, hvor barnet er.«

5. Du har stuearrest 

»Jeg hører nærmest ikke nogen, der bruger det mere. Og det er godt, for det er paradoksalt, at det skulle være en straf at være derhjemme. Hjemmet skal gerne være et rart sted. Til gengæld vil jeg gerne høre, at forældre i højere grad siger: ‘Du skal være hjemme, fordi jeg gerne vil være sammen med dig’.

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.