Rend os i julegavetraditionerne – sådan kan man også give julegaver

Gider du ikke ræset i juletiden?

Gider du ikke ræset i juletiden?

Så er det igen blevet tid til julegaveindkøb. Nogle elsker at juleshoppe den helt rigtige ting til hvert familiemedlem, mens andre stresser rundt for at klare årets hadeopgave.

Og så er der dem, der har valgt at bryde med den traditionelle ‘hver får en gave fra hver under træet’.

‘Årets julegave’ er en potentiel brandfælde

»Danskerne sætter meget pris på julen, men mange leger også med nye metoder, fordi behovene ændrer sig i forhold til den traditionelle jul. Nogle vælger at tage på højskole, mens andre dropper den traditionelle måde at give gaver,« siger ph.d. i antropologi Jeppe Trolle Linnet fra Linnet Research.

Tre eksempler fra danske hjem: Sådan kan man også give gaver juleaften

Opgør med det materialistiske

Enten man rafler om gaverne, betaler penge til en fælles rejse i stedet for at give gaver eller trækker lod om, hvem der skal give hvem en gave, så trodser man ikke det, der er kernen i julen, siger Jeppe Trolle Linnet.

»Der er nogle fællestræk, der handler om at spare tid, fordi man køber færre gaver end normalt. Den tid kan man så bruge på at være sammen med familien, som jo er kernen i julen. Samtidig kan der ligge et opgør med alt det materialistiske, som forretningerne prøver at få os til at føle, at julen skal handle om,« siger han.

»Her ser vi eksempler på, at folk er ret opfindsomme inden for traditionerne. De giver gaver på en ny måde, men uden helt at droppe gaverne. Familier, der vælger de her metoder, har ofte et stabilt sammenhold. At man tør lege med koncepterne og udfordre traditionerne, markerer, at man som familie er stærk,« siger Jeppe Trolle Linnet.

Guide: Sådan rammer du rigtigt med gaverne juleaften

Sådan kan man også give julegaver
  • Velgørenhed – giv en ged, 10 høns, en fodbold, et oliventræ eller et lægetjek. Gaven går til verdens fattigste i stedet for til mor eller onkel.
  • Hvert barn, barnebarn eller svigerbarn får et beløb, for eksempel 500 kroner, og fortæller, hvad de har købt for pengene.
  • Man dropper gaverne mellem de voksne, så kun børnene får gaver.
  • Ægtefolk aftaler, hvilken gave man sammen køber og dermed giver hinanden. Typisk ting til hjemmet – et tv, tæppe, husholdningsapparat – eller en rejse.
  • Børn (der ikke er ens egne børn eller børnebørn) får kun gaver
  • til et vist tidspunkt. Det kan være konfirmationsalderen, 18 år, når de flytter hjemmefra, eller når de selv får børn.
  • Man giver kun gaver til dem, man holder jul med det år.
  • Man giver adventsgaver i stedet for julegaver.
  • Nogle sætter kriterier for gaverne. For eksempel at de skal være genbrug eller hjemmelavede.
  • Man giver kun fjolle- og hadegaver.
  • Hver køber en gave til sig selv og lægger den under træet.

Kilde: Diverse hjemmesider og debatfora

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1