Lifecoachen: 6 tips til mere lykke i 2016

Hvordan bliver man mere lykkelig i hverdagen?

Hvordan bliver man mere lykkelig i hverdagen?

Hvad skal du gøre anderledes for at være mere lykkelig i 2016? Du kan få et mere positivt, spændende og meningsfuldt liv i løbet af 21-60 dage med at få nye vaner, hvis du følger opskriften.

Jeg sammenligner livet med en have. Min erfaring siger mig, at det er en metafor, der er nem at forstå for de fleste.

Trin 1 Stop! Nu er det nok.

Du er klar over, at du ikke kan fortsætte med at leve på den måde, som du gør lige nu. Der skal gøres noget ved din have. Du er træt af at kigge udenfor og se det, du ikke vil se. Der er en masse ukrudt og planter, som ikke trives.

Trin 1 i praksis:

Lær kunsten at slappe af: (Det hjælper ikke at løbe hurtigere!)

Det er den eneste måde at have en forbindelse med dig selv. Lad være med at tænke.

Vær i dit eget selskab i stilhed mindst 10 min. hver dag. Mærk kroppen. Lyt. Føl.

Sport, yoga, gymnastik, sund kost, dans, sex og mange andre ting, som måske passer dig bedre. Afprøv og find ud af, hvad der virker bedst på dig.

Daglige meditationer af Louise Hay anbefales. Du kan starte med ”Morning” og ”evening” meditationer.

Hav fokus på taknemmelighed. Find fem til 10 ting, som du er taknemmelig for hver morgen, når du lige er vågnet, efter din morgenmeditation.

Trin 2 Motivation

Du skal være motiveret for at lave nogle få ændringer i dit liv. Det kan betale sig. Du skal finde på noget, som kan give dig mere lyst til at få en pænere have udenfor. ( En dygtig coach, som du har tillid til, kan rykke dig mere effektivt og hurtigt)

Trin 2 i praksis:

Forestil dig dit liv uden bekymringer. Se, at alt omkring dig trives, og alle er glade. Du er mere heldig og succesfuld, end du er vant til. Se dette billede foran dig, og glæd dig til at komme dertil.

lykkelig

Trin 3 Analyse.

Få et overblik over, hvordan du har det lige nu. Du skal kigge på din have fra alle sider af huset og få et tydeligt billede af, hvordan den ser ud på nuværende tidspunkt.

Trin 3 i praksis:

Vær bevidst om dine følelser. Er du i balance?

Uden at registrere, hvad du føler, har du ikke en erkendelse af, at du har det dårligt. Du kan vælge dine følelser selv: Om de skal være positive eller negative. Lige så snart du har en negativ følelse, så notér det og find en løsning.  Når du har lært at håndtere det, er du stærkt stillet. Tommelfingerregelen er, at når du er glad, betyder det, at du er på rette vej.

Prøv at skrive dine tanke ned bare i løbet af 1 time. Det vil give dig et mindre chok. Man får 60.000 tanker om dagen. I gennemsnit er der omkring 70% negative, men du kan lære at kontrollere dine tanker og ikke omvendt.

Prøv at sige stop3-4 gange om dagen og registrér, hvad du tænker på. Tænker du positivt? Hvor er du henne i tankerne?

Dit selvværd betyder rigtig meget for, at du føler dig glad. Og det er en af grundene til,  at du ikke kan finde ud af, hvad du vil med dit liv. Du tror på, at du må nøjes. Så husk på, at du fortjener det bedste! Hvordan finder du ud af, om du elsker dig selv eller ej?

Lyt og vær opmærksom på din indre stemme? Hvad siger den?  Kritiserer du dig selv? Og hvor ofte?

Du kan styrke dit selvværd ved meditation, gentagelse og at omgås med positive mennesker. Prøv at gentage en række mantraer som ”Jeg er smuk, klog og sexet”,  “Jeg fortjener det bedste”, “Jeg kan alt. Alt er muligt for mig”.

Hvis du bruger din tid og energi på kampen med din krop, utilfredshed og kritik, eller din personlighed, fx “Jeg er ikke god nok”, spilder du din kostbare tid og energi på ingenting. Og det fjerner dit fokus fra dit mål. Hvis du ikke har tid, energi og fokus, har du ingen chance for at opnå, hvad du vil.

Trin 4 Oprydning.

Slip fra belastninger fra din fortid.

Du kan ikke have stærke og sunde planter i din have, da der er en masse ukrudt, som har vokset i flere år, og som skal fjernes.

De fleste er ikke vant til at fjerne det systematisk og ved heller ikke, at det er nødvendigt at gøre, og de kender heller ikke de rigtige værktøjer til at gøre det.

Trin 4 i praksis:

Gør hovedrent. Tilgiv og slip negative følelser, negative situationer. Bearbejd angst af alle slags. Tænk positivt, plej og forkæl dig selv mere i hverdagen.

I hjemmet skal der ryddes op og smides ud, alt som du ikke har brugt i mere end 2 år.

På computeren slettes alle filer, som ikke er aktuelle mere.

På dit kontor smides alle unødvendige ting ud.

I din vennekreds er det på tide at sige fra overfor mennesker, som misbruger dig og din tid.

Vær bevidst og opmærksom på din tid. Ingen lever i 500 år. Hold fokus på dit mål.

Trin 5. Få nye vaner i dit liv

Tilsæt gødning, efter du har fjernet ukrudtet.

Du bliver et stærkere og mere positivt og glad menneske med de få gode vaner.

Trin 5 i praksis:

Find kærligheden til dig selv. Arbejd på dit selvværd.

Vær bevidst om, at du lever i nuet. I dag er den eneste tid, du har. Fortid er en illusion, den findes ikke mere, fremtiden findes heller ikke. Når den kommer i morgen, hedder det altid ”i dag”.

Acceptér alt, som er lige her og nu. Grin, smil og hav det sjovt. Opsøg noget sjovt. Grin af dig selv.

Tænk positivt. Afslut en negativ tanke med en positiv. Sådan slår

du en bakterie ihjel med det samme.

Check, at du er i balance. Føl, at kroppen er afslappet, så er sjælen det også.

Giv slip på ”den evige kamp med dig selv” (Se punkterne i Trin 3)

Trin 6 Vedligeholdelse

Rens din sjæl, ligesom du plejer at børste dine tænder hver dag.

Vand dine planter og bliv ved med at fjerne ukrudt systematisk, for at din have ser smuk ud fremover. Så får du fantastiske og stærke planter udenfor.

Trin 6 i praksis:

Bearbejd alle negative ting hurtigst muligt uden at falde dybt i negativitet.

Stil disse syvvigtige spørgsmål til dig selv i løbet af dagen:

  1. Hvad bruger jeg min tid og energi på lige nu?
  2. Hvem bruger jeg min tid på?
  3. Gør dét, jeg er i gang med lige nu, mig lykkelig?
  4. Hvordan har jeg det?
  5. Er jeg i balance?
  6. Hvad siger min mavefornemmelse mig?
  7. Hvad har jeg lyst til?

Det hjælper dig at gøre noget, lige så snart du har bemærket, at et eller andet ikke går, som du ønsker dig.

7 tips til, hvordan du lærer at elske dig selv og får et højere selvværd:
  1. Ros sig selv for små ting i hverdagen og fasthold det ved at skrive det ned.
  2. Lav en liste over dine gode sider og kig på den så ofte som muligt.
  3. Brug affirmationer. Det er små positive bekræftelser, som du regelmæssigt siger til dig selv i løbet af dine 21 dage.
  4. Lad være med at kritisere dig selv.
  5. Lad være med at skræmme dig selv for et eller andet i fremtiden.
  6. Acceptér dig selv, som du er, og vær dig selv.
  7. Plej din krop med kærlighed.

Guiden bringes i samarbejde med anturi.dk

Lykkeekspert Nathalie Dahl

Lifecoach, foredragholder og forfatter.

Mere end 20 års erfaring indenfor rådgivning og vejledning i lykke i hverdagen.

Grundlægger af Anturi Life Coaching og har et mål om at hjælpe danskerne til mere lykkelige liv.

nathalie-dahl

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes