Derfor må du ALDRIG behandle din kat med loppemiddel beregnet til hunde

Katte tåler ikke de samme loppemidler som hunde. Behandler man hunden med loppekur, skal hund og kat adskilles lige efter behandlingen.

Katte tåler ikke de samme loppemidler som hunde. Behandler man hunden med loppekur, skal hund og kat adskilles lige efter behandlingen.

Hvert år bliver katte alvorligt syge, mens andre må lade livet, fordi de er blevet behandlet med loppemidler til hunde. Også i år er katte døde af midler med stoffet permethrin, viser indberetninger til Lægemiddelstyrelsen.

»Nogle katteejere er ikke opmærksomme på, at der er forskel på loppemidler til hunde og til katte, selvom det står på emballagen. Nogle virker også til begge dyr, men hundeloppemidler med permethrin er absolut ikke til katte, for stoffet kan forgifte dem alvorligt,« siger dyrlæge Lisbet Vesterager Borge, der er dyrlæge i Lægemiddelstyrelsens Veterinærsektion.

Hun mistede sin kat: Advarer mod almindelig blomst – dødelig for katte

»Indimellem ser vi katte, der bliver reddet, fordi dyrlægen når at vaske hundeloppemidlet af, inden det er for sent. Men ikke sjældent dør katten, eller ejeren beslutter at aflive den, fordi den får muskelkramper og fråde om munden. Symptomerne ser ret voldsomme ud,« siger Lisbet Vesterager Borge og nævner også bivirkninger som opkast, lyd- og lysfølsomhed og slingren.

Vi går uden om sorte katte på internaterne

»Det kan godt være, at man sparer penge på at bruge et hundeloppemiddel til sine katte, men det kan blive dyrt i dyrlægeregning og katteliv,« tilføjer hun.
Har man både hund og kat og giver hunden en loppekur med permethrin, skal dyrene adskilles lige efter behandlingen.

Har du 80.000 kroner til en hund? Så meget koster vores kæledyr

Oplevelser i byen
Minby.dk - nyheder fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

x

Når du tilmelder dig, accepterer du samtidig vores privatlivspolitik.