Her er de 7 dødssynder i børneopdragelsen – begår du en eller flere af dem?

Du haster til børnehaven for at nå at hente dit barn inden lukketid. Men barnet vil ikke med hjem. Hvad gør du? Du truer med at gå og bevæger dig langsomt mod døren. Det virker hver gang, lidt efter kommer barnet trippende efter dig. Lyder scenariet velkendt?

Ikke desto mindre er denne form for trusler en af de syv dødssynder, man bør undgå at bruge som metode i børneopdragelsen.

»Jeg tror, at rigtig mange kommer til at benytte sig af trusler, især når det hele spidser til,« siger børnepsykolog Margrethe Brun Hansen.

1. at afstraffe fysisk
»Børn, der har oplevet deres forældre gøre brug af fysisk afstraffelse regelmæssigt, oplever, at vold og kærlighed bliver blandet sammen. Børns loyalitet over for og kærlighed til deres forældre er jo næsten grænseløs, men den stilles på en hård prøve, hvis forældrene anvender fysisk  afstraffelse som opdragelsesmiddel.«
Det kan du gøre i stedet:
»Børn tager ikke skade, hvis de nogle få gange i deres opvækst har fået ’en bagi’, fordi forældrene i affekt har forløbet sig. Smutter det, må man over for barnet indrømme, at man ikke har lært det endnu. Og måske er der nogle vaner, man skal have ændret. En endefuld virker måske  her og nu, men på længere sigt er tålmodighed og overbærenhed langt mere effektivt – og langt mere respektfuldt over for barnet.«
Kilde: Børnepsykolog John Halse

Søndagsavisen har spurgt hende og en række andre eksperter inden for børn og opdragelse, hvilke syv opdragelsesmetoder der ikke er gavnlige at bruge. For opdragelse præger børn langt ind i voksenlivet.

»Børn skal vejledes til, hvordan de bedst muligt klarer sig i samfundet, og de skal korrigeres i deres opførsel, når der er behov for det. Og så skal man huske, at børn spejler sig i deres forældre, så helt overordnet bør man også tænke over sin egen adfærd,« siger Margrethe Brun Hansen.

opdragelse

Opdragelsen har ændret sig
Selvom det er naturligt, at det hele glipper en gang imellem, og kaostilstande opstår i en travl hverdag, er det sundt at tænke over, hvilke metoder man bruger i opdragelsen. Det forsøger 38-årige Lotte Mortensen fra Tårnby, som er mor til to børn på henholdsvis fire og fem år.

2. At råbe
»Råber man ad barnet, fordi det har gjort noget forkert, tænker det ikke: ’Jeg må gøre det anderledes, så det ikke sker igen!’ Barnet oplever nærmere, at far eller mor er imod det, og barnet vil derfor også være imod dem, og det resulterer i en magtkamp. Det ene signal, man sender, er, at man er utilfreds med det, barnet gør. Men det andet signal er: ’Jeg er den største og stærkeste, og nu vanker der’. Især de mindre børn kan ligesom ved fysisk afstraffelse blive bange, fordi det menneske, børnene holder allermest af, ’slår med ord‘.«
Det kan du gøre i stedet:
»I virkeligheden behøver man slet ikke råbe, for at barnet forstår, at NU er det alvor. Barnet kan godt skelne mellem, når mor hæver stemmen, og når hun råber. Og så kan det være en god idé at fortælle sit barn, hvis man er træt eller uoplagt – ’Jeg er tæt på at eksplodere nu!’ – så de forstår alvoren.«
Kilde: Børnepsykolog John Halse

»Jeg synes, det er rart, at der bliver forsket i opdragelse, men man kan nemt blive forvirret som forælder over alle de råd – hvad man må og ikke må. Jeg prøver mig frem, men er endnu ikke nået frem til en fantastisk løsning,« siger hun.

Ifølge Per Schultz Jørgensen, der er en af Danmarks mest anerkendte børneforskere, har opdragelsesværdierne ændret sig gennem tiden. Hvor det for 50 år siden var dyder som lydighed, moral og disciplin, der var de vigtigste værdier i opdragelsen, er der sket en udvikling over moden mere demokratisk måde at opdrage på. Men den er generelt præget af for meget laissez-faire og forhandling med børnene, mener han.

3. At skælde ud
»Skældud er ydmygende og formålsløst, fordi børnene faktisk slet ikke opfatter, hvad budskabet egentlig er. Børn spejler sig desuden i de voksne, og hvis man skælder ud, signalerer man, at det er sådan, man løser konflikter. Det tager de så med sig videre i livet og bruger selv som værktøj.«
Det kan du gøre i stedet:
»Man skal forsøge at kommunikere pænt og respektfuldt, så børnene lærer, at man godt kan tackle konflikter på en ordentlig måde. Og så skal man ikke give op, selvom tingene ofte skal siges flere gange, før de siver ind.«
Kilde: Familievejleder Lola Jensen

»Mange forældre har fortravlt, og der er alt for mange udfordringer i hverdagen, så man ender med at give børn, hvad de peger på, for at undgå konflikter og for at få fred. Men i virkeligheden lærer børnene intet andet, end at man bare giver op,« siger Per Schultz Jørgensen, der netop har udgivet bogen ‘Styrk dit barns karakter’.

I takt med at samfundet har udviklet sig, og vi er blevet mere individualistiske, er det vigtigt, at vi ruster vores børn til at tage ansvar for sig selv.

»En dag står de på egne ben, og så er det vigtigt, at de er selvstændige og har noget robusthed til at klare modstand og kriser,« siger Per Schultz Jørgensen.

Han råder til, at man i høj grad overdrager barnet et vist ansvar, der naturligvis er alderssvarende.

»Et eksempel kan være, at i stedet for, at man øser op på tallerkenen og tvinger dem til at spise op, kan man lade dem gøre det selv og sige: ‘Du vælger selv, hvor meget du vil øse op, men det, du øser op, spiser du’.«

4. At bestikke
»Det er en klassiker, at man prøver at lokke børnene med for eksempel en is, hvis de rydder op, men det skal man prøve at undgå. For hvis man ofte bruger
bestikkelse, når de er små, hører man dem som teenagere pludselig sige: ’Hvad får jeg for det?’, når de bliver bedt om at tage af bordet. Så får de sådan en noget for noget-mentalitet.«
Det kan du gøre i stedet:
»Vi tjener vores børn bedst ved at give dem en fællesskabsfølelse, hvor man hjælper hinanden uden beregning. Når familien har spist, kan man sige: ’Nu må vi alle tage en tørn, og så kan vi bagefter hygge os sammen’. På den måde lærer børn, at det er naturligt at hjælpes ad.«
Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen

barn-træt

Ingen grund til at skælde ud
Børneforsker Erik Sigsgaard oplever også en tendens til, at moderne forældre bevæger sig væk fra de gamle opdragelsesdyder, som blandt andet indebærer skældud.

»De er gode til at eksperimentere med andre opdragelsesmetoder, selvom mange sikkert selv har fået skældud som børn, og de er blevet bedre til at tage børn med på råd,« siger Erik Sigsgaard, der er forfatter til bogen ‘Skæld mindre ud’.

Selvom de fleste forældre nok i ny og næ kommer til at skælde deres børn ud, er der ifølge Erik Sigsgaard al mulig grund til at skære ned på det.

»Skældud virker kun kortvarigt ved, at man ved hjælp afmagt får børnene til at makke ret og være lydige. Men på længere sigt er det skadeligt, fordi de føler sig skubbet væk fra forældrene og føler sig mindreværdige. Der var engang en otteårig pige, som sagde til mig: ‘Skældud er, når de voksne slår med stemmen’. Det var meget rammende sagt,« siger Erik Sigsgaard.

5. At true
»Man hører tit forældre sige: ’Hvis du ikke kommer med nu, så går jeg’. Det kan give barnet en kortvarig følelse af angst for at blive forladt af den, de holder allermest af. Og man går jo aldrig, så man risikerer samtidig at give barnet et indtryk af, at truslerne er tomme. Det er ikke en gavnlig måde at vejlede børn på.«
Det kan du gøre i stedet:
»Hvis børnene bliver ved med at være på tværs, skal forældrene ikke være bange for at vise lederskab. I sådanne situationer er man nødt til at være kontant og sige: ’Nu bliver du hentet, og det er ikke til diskussion’. Det er ikke nødvendigt at sætte trusselsscenarier op.«
Kilde: Børnepsykolog Margrethe Brun Hansen

Han peger på, at mange forældre mangler værktøjer til at håndtere konflikterne, og han forstår derfor godt, hvis det for nogle synes uoverskueligt helt at stoppe med at skælde ud.

»Jeg synes, at man skal sætte sig mål, man kan nå. Det er ikke realistisk at kunne stoppe helt med at skælde ud fra den ene dag til den anden, men man kan godt skære ned. Man må prøve sig frem og så forklare børnene stille og roligt, hvad man vil have dem til at gøre eller ikke gøre,« siger Erik Sigsgaard.

6. At gå i dialog om instrukser
»Mange forældre har bevæget sig helt væk fra det autoritære og konsekvente og over mod vat og bomuld. Ingen af delene er gavnlige, man må forsøge at finde et sted i midten. Og når man skal give barnet instrukser, skal man altså over mod det autoritære. Især kvinder har det med at rode sig ud i lange forklaringer, som blot gør barnet forvirret.«
Det kan du gøre i stedet:
»Man skal prøve at udtrykke klart og præcist, hvad børnene skal eller ikke skal, ledsaget af en lille forklaring. Bliver de ved med at plage om en banan en halv time inden spisetid, skal man sige helt klart: ’Jeg anerkender, at du har lyst til banan, men der er en halv time til spisetid, så du skal ikke have en banan nu’. Børn skal fornemme, at det i dette tilfælde er mor og far, der bestemmer.«
Kilde: Familievejleder Lola Jensen

Lotte Mortensen kan ligesom de fleste andre forældre ikke sige sig helt fri for at skælde sine børn ud, når det hele kammer over.

»Lige for tiden kæmper jeg for at få dem til at vaske hænder inden spisetid, og så kommer jeg til at skælde ud,« siger hun.

Når det sker, skal man ikke være for fin til at sige undskyld bagefter. »Børn bærer ikke nag, og de forstår godt, at man kan miste besindelsen et øjeblik,« siger Erik Sigsgaard.

Mere opdragelse …

Derfor bør du ikke sende dit barn på værelset

Er dit barn særligt sensitivt? 6 kendetegn for særligt sensitive børn

Sådan hjælper du bedst dit stressede barn

7. At give efter
»Selvfølgelig skal der være plads til at blive klogere som forældre og derfor ændre mening, men hvis vi ændrer mening for at undgå balladen, er det stensikkert, at vi får den. Når vi siger ja, men egentlig mener nej, sender vi dobbelte signaler til barnet, og det kommer til at skulle arbejde hårdere for at finde ud af, hvem vi er, og det giver anledning til en klagende, klæbende og grædende adfærd.«
Det kan du gøre i stedet:
»Vi skal ikke være så bange for at tage konflikterne. Konflikter er en naturlig del af det at være familie, og de er en enestående chance for at blive klogere på hinanden og altså vise hinanden, hvem vi er. Børn vil gerne vide, hvem de er sammen med, det er ganske enkelt trygt selskab.«
Kilde: Familieterapeut Fie Hørby

Artiklen blev bragt første gang i 2014.

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes