Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Brok er blevet en del af vores kultur: Se de syv ting, vi brokker os mest over

Mellem 10 og 15 gange om dagen begynder 47-årige Michael Reimann at brokke sig. Det kan være over en irriterende oplevelse i Netto, grå skyer på himlen eller et forsinket S-tog.

For Michael er brok en helt naturlig del af hverdagen.

»Jeg bruger ofte brok til noget så simpelt som at starte en samtale. Det er en god isbryder, for man kan altid blive enige om, at et eller andet er for dårligt,« forklarer han.

For langt de fleste dans­kere er brok blevet en del af hverdagen. Enten hører vi på andres brok, eller også brokker vi os selv højlydt.

»Det er en kultur, vi har udviklet. Brok er blevet en dansk omgangsform – også når vi møder mennesker for første gang. En bemærkning som ’sikke grimt det er malet, det stakit’ er blevet en måde at imødekomme andre mennes­ker på,« siger livsstilsekspert Henrik Byager og uddyber:

»Vi lever i et samfund, der har lært os at være kritiske og stille krav. Det betyder, at der ikke skal særlig meget til, før omgivelserne ikke lever op til vores forventninger – og så brokker vi os. På den måde er brok blevet en del af den danske kultur.«

Ekspert: Derfor skal du passe på med at brokke dig, når naboen støjer

47% har trukket sig fra et venskab eller forsøgt at undgå en ven eller et familiemedlem, fordi de brokkede sig for meget Kilde:

YouGov for Søndagsavisen, 1.008 repondenter.

Brok er en usund grundtone
Men pas på. For selvom brok er blevet så naturlig en del af hverdagen, at vi dårligt lægger mærke til det, slider de negative udladninger i længden.

»Brok er i virkeligheden utilfredshed koblet med afmagt. I stedet for at gøre noget ved problemerne brokker vi os. Sker det for ofte, bliver det hurtigt en grundtone i livet, og så er din tilværelse pludselig defineret af afmagt og negativitet. Det kan gå hen og blive et livssyn, som er utrolig usundt i længden,« siger Jacob Mosgaard, der er praktiserende psykolog.

I nogle tilfælde kan brok dog også have en positiv effekt. For 24-årige Maria Martinsen er brok nærmest en form for terapi.

»Det er en måde at få luftet mine frustrationer på, og det hjælper faktisk, at jeg ikke bare går alene med det. Jeg brokker mig måske en gang om dagen til min kæreste eller mine forældre. Og jeg har det næsten altid bedre bagefter,« siger hun.

Klagekongen Michael: Danskerne klager ikke nok – sådan skal I gøre

Jacob Mosgaard er enig i, at brok kan have en positiv effekt. Så længe man brokker sig over ting, der ikke er for alvorlige eller reelt kræver handling.

»Det kan være helt fint at få luftet sine frustrationer, især hvis man gør det til en, der er god til at lytte. Hvis det handler om noget, som egentlig ikke er så vigtigt, men hvor du bare har brug for at have et vidne til din utilfredshed, kan det være sundt. Så slipper du for at gå og blive mavesur for dig selv,« siger han og tilføjer:

»Men hvis dit brok for eksempel er en tilbagevendende frustration over din arbejdsplads, er det bedre at tage en snak med chefen eller finde et andet sted at være. Ellers bliver dit brok noget, der bare bidrager til at holde dig i en negativ spiral af afmagt.«

2 typer af brok: Det siger din brok om dig

Det brokker vi os mest over
Så mange har brokket sig over disse ting den seneste måned.
Livsstilsekspert Henrik Byager kommenterer:
1. Andres opførsel i det offentlige rum (44%)
»Bussen, supermarkedet og trafikken er de mest højspændte brokkezoner, vi har. Oplever vi, at andre ikke følger reglerne, føler vi os faktisk krænket. Der er et element af social kontrol i det – overhaler man indenom eller springer over i køen, har man brudt en underforstået kontrakt, og det kan vi altså brokke os over op til flere dage efter.«
2. Politik (40%)
»Politik og politikeres omdømme er gledet kraftigt ned ad bakke de sidste 10 år. Politikere opfattes som inkompetente pampere, der ikke forstår virkeligheden. Det er blevet helt legitimt at sige meget voldsomme og personlige ting om de folkevalgte. Facebook har skubbet bag på en ret grovkornet udvikling.«
3. Arbejdsrelaterede ting (37%)
»Brok over arbejdspladsen handler næsten altid om, at man ikke føler sig værdsat. Chefen er urimelig og tager dårlige beslutninger, kollegerne får privilegier på en forfærdelig baggrund som nepotisme eller fedteri, og de får ovenikøbet fremhævet deres indsats på et forkert grundlag. Der er rigtig mange arbejdsmartyrier af denne slags, som kommer ud i form af brok hjemme ved aftenbordet. Det handler i bund og grund om, at mange ikke føler sig værdsat.«
4. Familierelaterede ting/opførsel derhjemme (28%)
»Her er kvinderne kraftigt overrepræsenteret, og det er de, fordi det stadigvæk er dem, der tager det største slæb i hjemmet. De stiller større krav til det, og derfor brokker kvinder sig også mere over familierelaterede emner: ’Nu fik børnene alligevel ikke ryddet op’, ’han sætter stadigvæk ikke sin tallerken i opvas­keren’, eller ’hvorfor er det altid mig, der skal vaske tøj?’ Mænd fortrænger den slags meget hurtigt.«
5. Trafik (25%)
»I Danmark har de fleste bilister grundholdningen: ’Alle andre end mig selv er dumme amatører, der ikke kan køre bil.’ Vi brokker os over alt fra vejarbejde og cyklister til andre bilister. Det er blevet så normalt at brokke sig over trafik, at vi næsten ikke engang betragter det som brok. Det er bare hverdag.«
6. Vejret (22%)
»Det er en del af vores nordiske kultur at være i pagt med vejret, da vores udfoldelsesmuligheder er tæt forbundet med et meget skiftende vejr. Derfor fylder vejrudsigter ekstremt meget, og det er noget, vi både taler om og brokker os over hele tiden. Er det godt vejr i dag, brokker vi os over, at det bliver dårligt vejr i morgen.«
7. Venner eller bekendtes opførsel (17%)
»I Danmark er vi ret gode til at bagtale-brokke os over hinanden. Vi kan brokke os over en ting med en ven om en anden ven, og så kan man brokke sig over den ven, man lige har brokket sig til med en anden. Vi vil gerne bekræftes i, at vores holdning til det, personen har gjort, er rigtig. Vi vil have opbakning. Men det er meget sjældent, vi selv konfronterer den ven, vi brokker os over. Der skal meget til.«

Her er de dummeste ferieklager fra endnu dummere turister

Sådan stopper du med at brokke dig
Hvis du er begyndt at lægge mærke til, at du brokker dig for meget, er der et ret simpelt værktøj, du kan begynde at bruge for at tøjle det.
Før du brokker dig, skal du sætte forhindringer op for dig selv. Stil spørgsmålet: Hvad vil jeg gøre ved det problem? Er svaret ‘ikke noget’, så er det måske ikke det store problem alligevel, og så kan du si den brokketur fra.
Du kan også spørge: Er det noget, der har konsekvenser for nogen? Er svaret nej, er det måske ikke værd at brokke sig over.
Generelt kan du spørge dig selv: Er det her vigtigt at tale om, eller spreder det bare dårlig stemning? Er det ikke vigtigt, så hold det for dig selv.
Kilde: Psykolog Jacob Mosgaard

Her er 30 symptomer på, at du er ved at være midaldrende

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes