Psykolog: Voksne, tag ansvar! Børn og unge bliver digitale narkomaner

Hvis der ikke bliver sat grænser for børn og unges brug af digitale medier, risikerer de at blive afhængige.

Hvis der ikke bliver sat grænser for børn og unges brug af digitale medier, risikerer de at blive afhængige.

Under en supervision med en gruppe lærere og pædagoger talte vi om de konflikter, der opstår, når der siges nej til at spille. En lærer udbrød spontant:

»Jeg er ked af at måtte sige det, men jeg føler, vi sidder med en flok små narkomaner, der er afhængige af deres fix.«

Alle bekræftede.

Forældre, pædagoger og lærere giver udtryk for problemer med at få børn og unge fra skærmene – de kan føle sig afmægtige og opgive. Som psykolog får jeg flere henvendelser fra forældre, der fortæller, at deres børn er triste og angste.

I især asiatiske lande er der sket en eksplosiv stigning af psykiske og adfærdsmæssige problemer, der følger i kølvandet på computerforbrug. Depression og angst er typiske følgereaktioner af skærmafhængighed. Danske børn topper i en international undersøgelse listen over, hvem der får mest medicin mod depressioner.

Men hvad er det egentlig, der sker i kroppen foran skærmen på mobilen og tabletten?

Hovedet er foroverbøjet, overkroppen hænger, og der lukkes af for vores vigtigste muskel, åndedrætsmusklen, der forsyner os med livskraft og energi. Vores sindstilstand og humør påvirkes af vores kropsholdning. En foroverbøjet kropsholdning gør os mere triste og mindre initiativrige.

En verden i slowmotion
De fleste spil bidrager til higen efter belønning. Der er konstant noget i vente. Børn og unge fastholdes i spænding og stopper derfor sjældent af sig selv.
Kroppen udskiller dopamin, der giver oplevelsen af velvære, som vi bliver afhængige af. Derfor er det nærliggende at vente på og kæmpe for næste spil/fix, da det giver ubehag, når niveauet af dopamin falder.

Under spil udskilles både kamp- og stresshormon. Først adrenalin og på længere sigt kortisol. Hvis vi ikke brænder disse tilskud af ved fysisk aktivitet, bliver de i kroppen, og det skaber spændinger og uro.

Mange børn og unge har svært ved bare at være med sig selv. I den virtuelle verden går det stærkt, og den virkelige verden kan opleves som slowmotion. Vi bliver afhængige af den kemi, vi udskiller – også når den er usund for os.

Tablets, computere og mobiler ødelægger vores forhold: Så skadeligt er det

Børn mærker frygt
Den digitale verden er kommet for at blive, og for at undgå afhængighed kræves selvledelse og bevidst opmærksomhed.

Som voksne må vi ikke ligge under for børns og unges modstand og modspil, når vi sætter grænser. De har brug for at lære at disciplinere sig selv.

Som en 12-årig dreng udbrød under en samtale med ham og moren om behovet for hjælp til at sætte grænser for spilletid:

»Hold da op, hvis man kan lære at styre sig selv, så kan man jo alt her i livet.«

Kloge ord!

Desværre kan voksne frygte børns kraftfulde reaktion ved forbud. Børn mærker denne frygt, og vi voksne kan miste sund autoritet. Det betyder, at flere børn i en tidlig alder kan ‘bestemme’ over de voksne.

Vi må turde at tage en naturlig autoritet på os. Det er helt centralt for børns og unges udvikling og deres egen evne til selv at blive i stand til det.
Børn og unge ved ofte godt, hvad de vil, men ikke altid, hvad der er godt for dem. Vi må styrke deres modstandskraft mod afhængighed og deres evne til at mestre frustration og behovsudsættelse.

Ikke uvæsentligt har de brug for voksne som gode rollemodeller for at omgås den digitale verden på en sund måde.

Danske forældre: Sådan må vores børn bruge smartphones og tablets

Sådan bør børn bruge tablets

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes