Ekspert: Strikse opdragelsesmetoder gør børn til bedre løgnere

Hvis voksne straffer børn for de mindste ting, så lærer børnene hurtigt at lyve.

Hvis voksne straffer børn for de mindste ting, så lærer børnene hurtigt at lyve.

Er du en striks forælder, der sætter meget fokus på disciplin og at børn gør, som der bliver sagt? Hvis svaret er ja, så kan den autoritære tilgang til opdragelse være med til at gøre din barn til en dygtig løgner. Det viser forskning indenfor området, skriver IFLScience.com.

Det er Victoria Talwar, forsker og ekspert i børns kognitive udvikling, der står bag forskningen, der kæder striks opdragelse og løgne sammen.

Hendes forskning viser, at hvis voksne straffer børnene for de mindste ting, så lærer børnene hurtigt at lyve for at undgå straffen, hvor lille “forbrydelsen” så end er.

Hvordan blander man sig i andres børneopdragelse?

Testede teori på skolebørn
Victoria Talwar og hendes hold rejste til Vestafrika for at teste deres hypotese; at strikse opdragelsemetoder gør børn til løgnere. Her opsatte holdet en test, hvor man bad eleverne på to forskellige skoler (en med strikse regler og en med afslappede regler) om at gætte, hvilket objekt, der lavede en lyd bag deres ryg.

Herefter forlod forskerne lokalet og vendte kort efter tilbage og spurgte børnene om de havde gættet, hvad det var, der lavede lyden bag dem – og om de havde smugkigget. Og her blev det hurtigt tydeligt, hvem der løj om spørgsmål nummer to – for objektet bag børnene og lyden var ikke forbundet med objektet (fx en bold, der laver lyde som en bi).

Forskerne kunne efterfølgende konkludere, at skolen med de afslappede regler havde en naturlig fordeling af børn, der løj og talte sandt, hvorimod den strikse skole havde en overvægt af børn, der løj.

Victoria Talwar konkluderer på baggrund af sit eksperiment, at børn, der frygter en straf, bliver gode til at dreje sandheden for at undgå den.

Her er de 7 dødssynder i børneopdragelsen – begår du en eller flere af dem?

Familievejleder Lola Jensen: Forældre skal tro mere på sig selv

Derfor bør du ikke sende dit barn på værelset

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1