De har ikke lyst til sex: Martin har stiftet en forening for aseksuelle

Martin Spangsbro-Pedersen tilhører de cirka en procent af befolkningen, som en række internationale studier anslår, er aseksuelle.

Martin Spangsbro-Pedersen tilhører de cirka en procent af befolkningen, som en række internationale studier anslår, er aseksuelle.

»Folk prøver at sygeliggøre en. Nogle tror, at det er mine hormoner, den er gal med. Andre tror, at jeg har været udsat for et traume i barndommen, og andre mener, at jeg er snerpet,« fortæller 35-årige Martin Spangsbro-Pedersen om de fordomme, han kan møde, når han fortæller, at han aldrig har haft lyst til sex.

Martin Spangsbro-Pedersen tilhører de cirka en procent af befolkningen, som en række internationale studier anslår, er aseksuelle. En del aseksuelle kan godt blive romantisk tiltrukket af andre, uden at det fører til tanker om sex, og mens nogle aseksuelle har det fint med, at andre har sex, vækker det hos andre direkte afsky – især når de konfronteres med andres forventning om at have lyst.

Du får mere sex, hvis du gør denne simple og gode ting

Ikke alene
Siden Martin Spangsbro-Pedersen var teenager, har han følt sig anderledes, når snakken faldt på sex. Men det var først for fire år siden, han stødte på begrebet aseksualitet.

»Jeg har været forelsket mange gange, uden at det blev til noget, og jeg havde også en kæreste, som jeg slog op med efter et par måneder, fordi det ikke føltes rigtigt at have sex, men jeg kunne ikke sætte ord på, hvad der var forkert. Men da jeg faldt over beskrivelsen af aseksualitet, faldt nogle ting på plads,« forklarer Martin Spangsbro-Pedersen, der er forperson i den nystiftede Foreningen for Aseksuelle i Danmark.

Derfor kan sex – og 4 andre ting – gøre dig trist dagen efter

aseksuel2

For at sprede budskabet om aseksualitet deltog Martin Spangsbro-Pedersen sammen med andre medlemmer af Foreningen for Aseksuelle i Copenhagen Pride sidste weekend. Foto: Kristian Brasen

Prøv det af
Læge og klinisk sexolog Jesper Bay-Hansen har i sin samtaleterapi mødt par, hvor den ene er gået ind i relationen, fordi der var en romantisk tiltrækning, mens den anden også har oplevet en seksuel tiltrækning, og så er der opstået en ubalance.

»Sex kan betyde meget i et forhold, men sådan er det ikke i alle forhold. Der findes mennesker, som mangler seksuel tiltrækning og lyst. Heraf går nogle ind i forhold, men ønsker ikke, at sex skal blive et problem, for de vil ikke miste kæresten,« siger Jesper Bay-Hansen.

Hans råd til par, hvor den ene mangler seksuel tiltrækning, er, at de skal prøve at udforske, hvad det er for nogle former for intimitet, de begge kan nyde.

»Intimitet skal forstås som alt, der kan knytte følelsesmæssige bånd – og så må de snakke med hinanden om, hvilken betydning sex – og fravær af sex – har for dem hver især og for forholdet,« forklarer Jesper Bay-Hansen.

Psykolog om unges sexkultur: Lige nu ser vi nogle tendenser, der er meget bekymrende

Lykkelig uden sex
Jesper Bay-Hansen oplever, at det nærmest er et tabu ikke at have lyst til sex eller til at snakke om sex, og derfor er det vigtigt at fokusere på, at der ikke nødvendigvis er noget galt med en, hvis man mangler seksuel tiltrækning og lyst.

»Der er enormt meget fokus på sex, og selvom jeg er sexolog og synes, at sex er et spændende og vigtigt emne, kan jeg godt få forstoppelse af al den eksponering, der er af sex. Og det er vigtigt at få belyst, at man godt kan leve lykkeligt uden at have sex,« forklarer han.

Sexolog: Sådan ser fremtidens sexliv ud

Så mange danske mænd har købt sex

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes