6 tegn på du er afhængig af sociale medier

Sover du også med mobilen i hånden og tjekker Facebook som det første, når du vågner?

Sover du også med mobilen i hånden og tjekker Facebook som det første, når du vågner?

Sociael medier har mere eller mindre ændret måden vi kommunikerer og interagerer med hinanden i hverdagen. Men bruger du det som en måde at holde kontakten med dine venner og familier – eller er du dybt afhængig af likes og altid at være på?

Hvis du er skyldig i et eller flere af de følgende punkter, så er det måske på tide at tage en pause fra Insta, Face, Snappen og alle de andre.

1. Det er det første du gør om morgenen
Enhver SoMe-junkie starter dagen ud med at få et fix.

Rutinen er fast, man starter med formålsløst at scrolle igennem newsfeedet på Facebook, så er det tid til at tjekke katte og madbilleder på Instagram, før man til sidst lige skal tjekke, hvad der er sket på Twitter og LinkedIn. Er man helt nede i sølet, så er man også på pinterest.

Efter en lille halv time eller mere er man klar til at starte dagen rigtigt. Man får en kop kaffe, en skål morgenmad… og så starter fix nummer to, hvor man lige kører rutinen igennem igen.

Sådan finder du og læser dine “hemmelige” beskeder på Facebook

2. Du bruger timer på ligegyldigheder
Hver dag bruger du timer på at klikke rundt, se videoer og læse artikler, som du ellers aldrig ville have set eller læst. Kort sagt, så læser og ser du kun indholdet, fordi det er der. Ikke fordi det interesserer dig.

Overspringshandlinger kender enhver, men sociale medier kan levere dem i hidtil usete mængder. Pludseligt er dagen gået og du har ikke nået det du skulle. Til gengæld ved du alt om tilstanden på Arktis, hvordan man brygger sit eget øl eller hvor lang tid det vil tage, før vi kan kolonisere mars.

3. Du fotodokumenterer alt – og bruger timer på filtre

Du tager 10+ billeder af alle interessante ting, du støder på i løbet af din dag.

Frokosten? Den skal deles. Kaffen? Jeps, også den. Selfie foran/i træningscentret? Selvfølgelig.

Og så kommer den evige jagt på det rigtige filter, så du ser helt skarp ud. Og det kan tage timer i løbet af en dag.

Underlige venneanmodninger på Facebook? Derfor må du IKKE acceptere dem

sociale-medier-børn-mobil

4. Du hører og mærker notifikationer, der ikke er der
Et af de værste eksempler man kan opleve på at være afhængig af de sociale medier, er spøgelsesnotifikationer.

Det er når mobilen vibrerer og man forventningsfuldt rækker ud efter den for at se, hvem der har reageret på de sociale medier. Blot for at blive slemt skuffet. Skærmen er tom. Der er ikke sket noget som helst.

Den amerikanske læge Michael Rothberg kalder fænomenet ‘Phantom vibration syndrome’ og han har fundet ud af, at op mod 9 ud af 10 oplever det.

Hader du det nye Instagram-logo? Sådan får du det gamle tilbage

5. Folk ringer aldrig til dig mere

Forbi er de dage, hvor man fik beskeder og opkald på telefonen. Nu ved ens venner og familie, at hvis de skal have fat i en, så er det på sociale medier. Og de ved, at man er online 24/7, og desuden kan de se, når man har set beskeden.

Så hvis du kun bliver kontakte på sociale medier, så er det fordi, at folk ved, det er der, de kan få fat i dig.

mobil-seng

6. Du laver aldrig rigtig andet

Selvom du har sat din yndlingsfilm på eller sidder i solen og burde nyde det, så er du mere optaget af, hvad der sker i dit newsfeed.

Ofte kan du nærmest ikke huske, hvad der er sket rundt omkring dig, fordi din opmærksomhed har været stift rettet mod likes og statuser.

Selv de ting man holder allermest af, har svært ved at tage kampen op mod de sociale medier.

Forældre der poster billeder af deres børn, kan straffes med bøder – Tænk jer om, siger professor

Kilde: Lifestyle.com

Artiklen blev bragt første gang 22. maj

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1