Der er god grund til at være taknemmelig for morgenkvalmen

Kvinder der lider af morgenkvalme har 75 procent mindre risiko for spontan abort, siger forskere.

Kvinder der lider af morgenkvalme har 75 procent mindre risiko for spontan abort, siger forskere.

Det er noget mange gravide klager over, morgenkvalmen. Men nu peger forskere på, at morgenkvalmen er noget, man som gravid skal være taknemmelig for. Den er nemlig et tegn på, at graviditeten går som planlagt. Det skriver engelske Metro på baggrund af en videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift JAMA.

Forskerne bag artiklen har undersøgt næsten 800 gravide kvinder, der i gennemsnit var 29 år gamle og havde oplevet en eller flere spontane aborter.

Kvinderne blev i forbindelse med undersøgelsen bedt om at føre dagbog over fysiske symptomer og samtidig svare på spørgeskemaer, så forskerne fik en chance for at få indsigt i hyppigheden af morgenkvalme.

Her er 13 tidlige tegn på, at du er gravid

Derefter begyndte forskerne at undersøge den indsamlede data for at fastslå sammenhængen mellem spontan abort og hvor mange af kvinderne der havde oplevet morgenkvalme, både med og uden opkastninger.

Her kunne forskerne konkludere, at hvis kvinderne i undersøgelsen led af morgenkvalme, så var risikoen for spontan abort 75 procent mindre.

I artiklen skriver forskerne om fundet:

– Vores undersøgelse bekræfter tidligere forskning, kvalme og opkast lader til at være mere end bare et tegn på, at man stadig er gravid, og kan i stedet associeres med en lavere risiko for at miste graviditeten.

Oplever man som gravid, at have så stærk morgenkvalme, at den forstyrrer eller umuliggør en normal hverdag, bør man konsuletere sin egen læge.

Sådan føles en graviditet i virkeligheden: 8 udfordringer du kommer til at opleve

Derfor giver graviditeten dig større fødder

Gravide skal passe ekstra på influenza – sådan beskytter du dig

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1