Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Sigurd Barrett: »Der er alt for lidt historie og alt for meget ‘X Factor’«

Vi bør ikke kun dyrke historien, når vi er på museum eller sidder med en historiebog i hånden, mener Sigurd Barrett.

Vi bør ikke kun dyrke historien, når vi er på museum eller sidder med en historiebog i hånden, mener Sigurd Barrett.

Da Sigurd Barrett for seks år siden turnerede Danmark rundt med ‘Sigurd fortæller bibelhistorie’, oplevede han, hvordan det væltede ind i kirken med børn og forældre, der ikke tilhørte den faste skare, der lytter til guds ord hver søndag og måske heller ikke tror på ham.

»Det gik op for mig, at folk gerne vil høre historie med deres børn, og at der er så meget substans i historien. Så da jeg stod med en bajer i hånden i køkkenet hos min ven i Ribe, slog det mig, at mit næste store projekt skulle være en danmarkshistorie for børn,« fortæller han.

Projektet, der ud over to bøger blandt andet omfatter et iPad-spil, et musikalbum, undervisningsmateriale og 40 film, er endt med at blive Sigurd Barretts største nogensinde. Det har ikke kun krævet et dybt kig i historiebøgerne, men også et blik i krystalkuglen for at se, hvordan samfundet kan komme til at se ud i 2076.

»Jeg tror generelt, at mange børn synes, historie er ret kedeligt og støvet, fordi det handler om noget, der var engang, og som ikke har noget med en selv at gøre. Derfor har jeg prøvet at fortælle danmarkshistorien på en måde, hvor læseren føler, at han eller hun er en del af historien og er med til at forme, hvordan den kommer til at se ud i fremtiden,« forklarer han.

Pilou kendte ikke til farfars krigshistorie: »Det er jo en fuldstændig vanvittig og absurd historie«

 Foto: Kristian Brasen

Foto: Kristian Brasen

Fortæl din historie videre
‘Sigurd fortæller Danmarkshistorie’ består af 40 kapitler, og ambitionen er både at beskrive, hvordan vi har klaret os som folk helt fra istiden, og at fortælle børn, at vi har et fællesskab og en masse værdier fra vores historie, som vi skal værne om og være stolte af.

»Ethvert samfund er gjort af de historier, vi fortæller. Jeg synes, at der i dag er alt for meget ‘X Factor’ og alt for lidt kulturhistorie. Og hvis vi ikke ved, hvem vi er, risikerer vi at skabe vores identitet ud fra, hvad underholdningsbranchen tilbyder os, og det er ærgerligt. Hvorfor ikke fortælle ens børn om Tordenskjold i stedet for at sætte den sidste nye film fra Pixar på?« spørger han.

Komponisten, forfatteren og børneværten mener, at det ikke kun er folkeskolen, men til dels også forældrene, der har et ansvar for at invitere deres børn på besøg i historien.

Du troede, du kendte sandheden – myterne om Cæsar, vikinger og opdagelsen af Amerika

»Når jeg har været i Berlin med mine børn, har jeg fortalt dem om, hvordan jeg som barn var skidebange for, at russerne kom, og at jeg frygtede, at Bresjnev eller Reagan skulle trykke på knappen, der kunne udslette jorden på tre minutter. Og jeg har fortalt dem, hvordan jeg startede min bil med det samme, da Berlinmuren faldt, fordi det var vigtigt for mig at se noget historisk ske,« fortæller Sigurd Barrett, der har fem børn i alderen 10-21 år.

Sigurd Barrett vil gerne appellere til, at vi ikke kun dyrker historien, når vi sidder med en historiebog i hånden eller indløser billet til et museum, men udnytter enhver lejlighed til at fortælle den.

»Hvis du kører over Storebælt med familien, så brug det som en anledning til at få ungerne til at kigge op fra iPad’en, og fortæl dem om, hvordan man for bare 18 år siden skulle sejle over med en færge. Det handler om at danne nogle billeder i børnenes hoved og fortælle dem, at det, vi har, ikke er en selvfølge,« fortæller han.

Sigurd Barrett »forventer alverdens hug« for sit nye projekt

Præg historien
Motoren i Sigurds danmarkshistorie er fortællingen om, hvordan hver tidsperiode, lige fra bålet blev opfundet i istiden, har bidraget med sin opfindelse, og hvordan man til alle tider har været bange for, hvor det nye førte hen. Selvom det i dag kan virke fjollet, at folk sprang for livet, da de første biler kom, kan Sigurd Barrett godt nikke genkendende til bekymringen for de nye opfindelser.

»Jeg kan godt se de fede ting ved det digitale, men jeg er også bange for, at det ødelægger nærværet, hvis vi hele tiden sidder med en skærm. Hvad sker der med vores menneskelige relationer, hvis det er noget, der foregår på nettet – hvad med stofligheden? Jeg håber, at min bog kan give anledning til, at vi får talt med hinanden om, hvordan vi skal dyrke nærværet og være taknemmelige for det, historien har givet os som folk, og hvordan vi vil være med til at præge den,« siger han.

Mig og mit fjæs: Søren Sigurd Barret

Sigurds favoritter
Hvilken historisk periode synes du, har været den vigtigste?
»Det er uden tvivl oplysningstiden, hvor vi fik en demokratisk tankegang, og hvor vi for alvor begyndte at lytte til hinanden. Det var i den periode, Holberg begyndte at lave sjov med det bedre borgerskab. Meget af den humor, som han var foregangsmand for, har vi stadig i dag.«
Hvilken historisk personlighed ville du helst spise middag med?
»Jeg ville spise middag med Grundtvig, for han var den sejeste. Jeg elsker historien om, hvordan han lå med halsbetændelse og var helt fra den og efter nogle dage pludselig rejste sig op og skrev ‘Dejlig er den himmel blå’ på 10 minutter. Jeg opererer lidt på samme dampbarnsagtige måde. Jeg ville tale med ham om livet, om tro og om, hvad det vil sige at være dansk.«
Hvilken historisk person vil du helst være i 24 timer?
»Alle har vel lyst til at prøve at være viking. Jeg gad godt prøve at være Svend Tveskæg og sejle afsted på et togt mod England med lasten fyldt med mjød. Jeg gad godt prøve at sidde og råbe og skrige som en viking, men det er sikkert også rigeligt kun at være det i 24 timer.«

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes