Derfor skal I diskutere politik, selvom I bliver uvenner

Et nyt politisk år er skudt i gang, og godteposen med politiske emner, der kan drøftes med venner og bekendte, bliver hastigt fyldt op.

Men det er ikke altid, den gode stemning bevares, når de politiske holdninger bliver luftet. Lidt over hver tredje dansker har således oplevet, at diskussionen ikke holdes på et lødigt plan, men udvikler sig til uvenskab, når man ikke kan blive enige om, hvorvidt en politisk udmelding smager surt eller sødt. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen.

26-årige Julie Yapa ­Schmidt Sørensen, som Søndagsavisen møder i Det Kongelige Biblioteks Have i København, tilhører gruppen af danskere, der har prøvet at blive uvenner med folk i forbindelse med en politisk diskussion.

»Jeg har oplevet, at folk synes, jeg er snæversynet, og de kan ikke forstå, hvorfor jeg stemmer, som jeg gør. Jeg tror, at konflikten er opstået, fordi vi er gået ind i diskussionen med forskellige præmisser. Mit mål har ikke været, at vi skulle blive enige, men at vi skulle forstå og se hinandens synspunkter, mens deres har været at overbevise mig om, at jeg tog fejl,« forklarer hun.

Eksperter: Sådan snyder politikerne din hjerne

Holder os til vores artsfæller
Klaus Levinsen, der er lektor i politisk sociologi ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, har forsket i, hvem unge mellem 18 og 25 år diskuterer politik med. Og her tegner der sig et billede af, at den yngre generation primært diskuterer politik med folk, som grundlæggende har det samme politiske ståsted som dem selv. Andre forskningsresultater peger på, at det også gælder for befolkningen generelt.

»Der er selvfølgelig folk, der dyrker både den politiske diskussion og den politiske konflikt. Men de fleste har et element af konfliktskyhed i sig og vil gerne undgå at havne i store konflikter. Det samme gør sig gældende i familien, for hvis man fornemmer, at den anden grundlæggende har andre holdninger end en selv, er man tilbøjelig til at undlade at gå ind i en politisk diskussion,« forklarer han.

Uenige med politikerne: Sådan ville danskerne bruge skattekronerne

Slip diskussionsbremsen
Det er en udfordring, hvis frygten for at blive uvenner afholder os fra at trykke diskussionsspeederen i bund, mener Klaus Levinsen.

»Vi bruger folks politiske ståsted som en genvej til at finde ud af, hvem de er, og om vi kan lide dem eller ej. Men der kan jo være mange forskellige argumenter for at stemme, som man gør. Hvis vi ikke udnytter de politiske diskussioner til at blive klogere på, hvor vi er enige, og hvor vi er uenige, risikerer vi, at vores opfattelse af, at vi er uenige, bliver baseret på fordomme,« siger han.

Vi danskere er en flok dårlige tabere – se her, hvor galt det står til

Dømmer du folk ud fra, hvem de stemmer på?

politik-voxpop1

Det kan godt blive ubehageligt
»Jeg har kollegaer, som jeg troede, var meget liberale, og så viste det sig, at de var ovre på venstrefløjen. For mig er det lige meget, om man tilhører venstre- eller højrefløjen, men hvis man stemmer DF, som er imod migration, synes jeg, at det bliver en smule ubehageligt. Det kan næsten føles som et angreb på mine holdninger, og så kan jeg godt blive i tvivl om, hvor meget vi egentlig har tilfælles.«

Thomas Winther, 34 år, finansanalytiker

politik-voxpop2

Prøver at acceptere forskelligheder
»Jeg kan godt blive skuffet, når jeg hører, at en person stemmer konservativ, når jeg synes, at han er progressiv. Men jeg presser mig selv til at acceptere, at vi er forskellige, og det er da også et sundhedstegn, at vi er det.«

Nina Friis, 74 år, fredsvagt

politik-voxpop3

Overrasket over Hella Joof
»Jeg kan blive overrasket, hvis en kendt person stemmer på noget helt andet , end hvad jeg synes, passer til deres image. For eksempel blev jeg ret overrasket, da Hella Joof fortalte, at hun havde stemt på Liberal Alliance, for det var ikke sådan, jeg havde opfattet hende. Men overordnet er det ikke vigtigt for mig, hvad folk stemmer, så længe de har gjort sig nogle tanker om hvorfor.«

Julie Yapa Schmidt Sørensen, 26 år, journaliststuderende

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes
1