Er du bange for at smide tøjet? Så mange bryder sig ikke om at være nøgne

Det er tre år siden, Nicoline fik sin debut som croquismodel, og nu tager hun jævnligt ud og poserer.

Det er tre år siden, Nicoline fik sin debut som croquismodel, og nu tager hun jævnligt ud og poserer.

Der er helt stille i den københavnske taglejlighed, der ligger med kig til Marmorkirken. Det eneste, der bryder stilheden, er lyden af kridtstreger, der rammer papiret. På scenen midt i lokalet sidder Nicoline Damkær Hansen uden en trevl på kroppen, mens 18 mennesker nærstuderer hendes ansigt og figur ned til mindste detalje.

Det er tre år siden, Nicoline fik sin debut som croquismodel, og nu tager hun jævnligt ud og poserer.

»Da jeg var teenager og ikke forstod min krop, syntes jeg, at det var akavet at være nøgen sammen med andre, men nu hviler jeg mere i min krop og i min nøgenhed. Det har været en sund øvelse at blive croquismodel,« fortæller hun.

Børnepsykolog: Vær nøgen foran dine børn

25% af danskerne synes, at det er upassende, at en mand tager sin to-treårige datter med ind i mændenes omklædningsrum i svømmehallen. Kilde: YouGov, 1.011 svar

Tilbageslag for frigørelsen
Samme afslappede forhold til nøgenhed har alle kvinder langtfra. I en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, svarer mere end en tredjedel af kvinderne, at de synes, det er pinligt eller grænseoverskridende, eller at de har det anstrengt med at være nøgen sammen med andre voksne kvinder, i eksempelvis et omklædningsrum i svømmehallen.

At kvinder ikke føler sig godt tilpas med at være nøgen sammen med andre kvinder, ser Christian Groes, der er antropolog og kønsforsker på RUC, som et tegn på at seksualiseringen af kvindekroppen i det offentlige rum har haft en negativ effekt.

»I dag er der langt større fokus på, hvordan man skal se ud. Det lader til, at der er kommet et regime blandt kvinder, hvor man vurderer hinanden, og det ser ud til at være et stadig stigende problem,« forklarer han.

I 20-årige Annika Grønbek Nielsens gymnasieklasse er der kun to, der går i bad efter gymnastik. Hun er ikke en af dem, for hun frygter, at der bliver delt karakterer ud, hvis hun viser sig nøgen.

»Jeg har det rigtig dårligt med at klæde om sammen med andre mennesker. Jeg ved jo godt, hvordan jeg selv ser ud, men jeg er bange for, hvad andre vil tænke,« forklarer hun.

croquis

»Jeg træner også akrobatikyoga, hvor saunaen er inde hos drengene. Første gang jeg skulle derind, havde jeg badetøj på, og det tog et par gange, inden jeg sad helt nøgen som de andre,« siger Nicoline Damkær Hansen, der arbejder som croquismodel og har lært at have et afslappet forhold til nøgenhed.  Foto: Kristian Brasen

Udlændinge: Danskerne har et afslappet forhold til sex og nøgenhed

Går helt i sort
Undersøgelsen, som YouGov har foretaget for Søndagsavisen, viser også, at mere end hver tredje af de unge mellem 18 og 34 år ikke har et afslappet forhold til at være nøgen sammen med voksne af samme køn. Her indgår både unge piger og unge drenge.

20-årige Andreas Olesens nevøer vil gerne have ham med i svømmehallen, men selvom han gerne vil glæde dem, får han det dårligt ved tanken om at åbne døren til omklædningsrummet.

»Jeg blev mobbet i folkeskolen, og det har sat sit præg, så jeg føler mig ikke tryg i et omklædningsrum. Jeg er meget genert og har følt mig krænket af det, andre har sagt, så jeg prøver at undgå at stå i den situation, eksempelvis ved at lade være med at gå i svømmehallen,« forklarer han.

19% af danskerne synes, at det er upassende, at en kvinde tager sin to-treårige søn med ind i kvindernes omklædningsrum i svømmehallen. Kilde: YouGov, 1.011 svar

Derfor skal du sove nøgen

En overset gruppe
Sexolog Sara Skaarup mener, at unge drenge ofte bliver overset, når man snakker om at være underlagt kropsidealer.

»I flere årtier har der været fokus på kvinder som seksuelt objekt, både i reklamer og i porno. Det er nu tippet, så mandekroppen i dag også er underlagt strenge idealer, og der er kommet en eksplosion i antallet af drenge, der får spiseforstyrrelser. Det bliver jo ikke bedre af, at det bliver lige for kønnene – det skulle hellere helt stoppe end brede sig,« påpeger hun.

Hvordan vi har det med os selv, har stor betydning for, hvordan vi har det med andre, både seksuelt og ikkeseksuelt. Hvis det at tage tøjet af er lig med at skulle udstilles og bedømmes, er det problematisk, mener Sara Skaarup.

»Når man klæder om, skal det jo ses som noget, man gør i forbindelse med noget, der giver velvære eller nydelse, og ikke som noget, hvor ens værdi og rang som menneske skal måles,« siger hun.

Kendte rollemodeller
Antropolog og kønsforsker Christian Groes mener, at nogle tendenser kan være svære at rykke, fordi de er så stærke. Derfor er det vigtigt, at man på forskellige fronter prøver at slå et slag for nøgenheden.

»De unge er usikre og har ikke formet, hvordan de skal være. Man skal have fat i dem i seksualundervisning og oplyse dem om, at man ikke behøver at føle skam. Og så skal der være flere kendte rollemodeller, der skal stå frem og vise, at nøgenhed ikke er tabu,« forklarer han.

49% af de unge mellem 18 og 35 år synes, at det er pinligt, grænseoverskridende og anstrengt at være nøgen foran voksne familiemedlemmer af samme køn i eksempelvis et omklædningsrum. Kilde: YouGov, 1.011 svar

Børnepsykolog: Vær nøgen foran dine børn

Se frygten i øjnene
Synes man, at det er grænseoverskridende at stå nøgen sammen med andre i et omklædningsrum, opfordrer Sara Skaarup til, at man foretager et ‘realitytjek’. For ligesom med jalousi, hvor følelserne tager overhånd, har ens opfattelse af, at alle andre er perfekte, sjældent hold i virkeligheden.

»At konfrontere det, man frygter, er ofte den bedste medicin. I virkeligheden har de fleste travlt med sig selv og kigger ikke op, og de, der har idealkroppe, har også komplekser. Du kan jo starte med at dække dig til med et lille håndklæde, for du behøver ikke at presse dig selv og stå i spagat midt i omklædningsrummet,« forklarer hun.

Samme opfordring lyder fra croquismodellen Nicoline Damkær Hansen.

»Jeg tror, at det er sundt at komme ind og se nogle naturlige kroppe og se, at man er ligesom alle andre. Jo mere man gør det, desto mere naturligt bliver det. Jeg tror, at det er vejen frem, i stedet for kun at se de billeder af nøgne kroppe, som medierne viser,« siger hun.

34% af de danske kvinder og 18% af de danske mænd synes, at det er pinligt, grænseoverskridende og anstrengt at være nøgen foran voksne af samme køn, som de ikke kender, i eksempelvis et omklæd-ningsrum. Kilde: YouGov, 1.011 svar

Kønsforsker: Vi vil ikke være nøgne

 

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes