Oplevelser i byen
Nyheder, debat og guides fra København
Lokale ugeaviser
Københavns erhvervsavis

Mindreårige børn får frit spil på sociale medier – det skal du vide som forælder

Er 13 år den rigtige aldersgrænse for brug af sociale medier? Nej, mener mange forældre.

Er 13 år den rigtige aldersgrænse for brug af sociale medier? Nej, mener mange forældre.

Hvornår skal mit barn have adgang til sociale medier som Facebook, Instagram og Snapchat? Det spørgsmål er der nok mange forældre, der stiller sig selv.

Selv om Facebook, Instagram og Snapchat alle har en aldersgrænse på 13 år, da det ifølge amerikansk lov ikke er tilladt at indsamle data om personer under 13 år uden forældrenes samtykke, er alderen ikke det væsentligste, mener eksperter. Det skriver Klikk.no.

Her er de 7 dødssynder i børneopdragelsen – begår du en eller flere af dem?

Det er nemlig op til de voksne at skønne, hvornår barnet er modent til at gebærde sig på de sociale medier, forklarer Tijana Milosevic, forsker ved Institut for Medier og Kommunikation på Universitetet i Oslo.

– Hvorvidt mindreårige børn bør eller ikke bør være på disse SoMe-platforme (sociale medier, red.), er et vanskeligt spørgsmål, fordi det afhænger af flere faktorer, for eksempel konteksten, hvilken type SoMe-platforme det drejer sig om, alder og det enkelte barns modenhedsniveau. Samtidig er sociale medier, hvor “alle” andre er, og arenaer for meget social og demokratisk aktivitet. Sikkerhed, beskyttelse af privatliv og adfærd på nettet bør derfor diskuteres mellem forældre og børn, siger forskeren, der bakkes op af Rita Astridsdotter Brudalen, seniorrådgiver inden for kommunikation ved Medietilsynet i Norge.

Ekspert: Strikse opdragelsesmetoder gør børn til bedre løgnere

– Aldersgrænsen er ikke nødvendigvis så vigtig for forældre, men det er barnets ståsted i livet. Det handler altså mere om, hvor i livet barnet befinder sig, modenhedsgrad, og hvilke regler og rammer familien sætter, påpeger Brudalen over for Klikk.no og tilføjer, at det er af vital bedtydning, at barnet har nære voksne, det kan betro sig til, hvis det bliver udsat for ubehagelige oplevelser på de sociale medier.

Eksperterne pointerer, at forældre bør studere de forskellige sociale medier og vurdere, hvilke af dem barnet er modent til at benytte.

Rita Astridsdotter Brudalen har desuden følgende gode råd:

  • Skab et klima for dialog i hjemmet. Det gør, at barnet fra en tidlig alder forstår, at man kan snakke om livet på nettet med mor og far.
  • Det at engagere sig, vise, at man bekymrer sig, spørge, deltage og være til stede, vil alltid være det bedste for barnet, ligegyldigt om det gælder skole, fritidsaktiviteter eller sociale medier.
  • Børn vil gerne have, at forældrene viser interesse, de vil altid gerne have råd fra forældrene og engagement, selv om det ikke altid virker sådan – måske især i teenageårene.
  • Overvågning, især hvis det sker, uden at barnet har været klar over det, kan skabe mistillid i forholdet mellom forældre og børn. Og et forhold uden mistillid kan være svært at genskabe.

Børnepsykolog: Sociale medier kan skade dit barn

Fakta

OK, at mindreårige bruger sociale medier

Et amerikansk studie viser, at mange forældre hjælper deres børn med at omgå aldersgrænser på sociale medier. I studiet blev forældrene spurgt om følgende:

Er der situationer, hvor du ville tillade dit barn at oprette en konto på en nettjeneste, hvis barnet var yngre end den aldersgrænse, der er fastsat af tjenesten?

Herunder ser du svarmulighederne, som forældrene/omsorgspersonerne kunne vælge imellem, og hvor mange procent af forældrene der valgte et eller flere af svarene:

  • Ja, for pædagogiske eller skolerelaterede formål: 54 %
  • Ja, for at kommunikere med andre familiemedlemmer: 48 %
  • Ja, for at kommunikere med mig: 47 %
  • Ja, for at kommunikere med venner: 22 %
  • Ja, fordi klassekameraterne bruger tjenesten: 9 %
  • Ja, men bare under tilsyn: 50 %
  • Ja, på grundlag af alle ovenstående svarmuligheder: 78 %
  • Nej, jeg ville aldrig tillade det: 22 %

Et europæisk studie fra 2010, “EU Kids Online Study”, gennemført af Sonia Livingstone, Kjartan Ólafsson og Elisabeth Staksrud ved The London School Of Economics and Political science, viste, at over en tredjedel af de 9-12-årge i Europa brugte internettet og havde deres egen SoMe-profil på det tidspunkt.

Europæiske forældre blev i studiet spurgt, om de syntes, det var fint, at deres børn brugte sociale medier eller ej.

Kilde: Klikk.no, firstmonday.org og eprints.lse.ac.uk

Tilmeld dig Søndagsavisens nyhedsbrev

Søndagsavisens nyhedsbrev leverer alle de bedste historier fra avisen direkte i din indbakke.

*skal udfyldes